Erna Hamilton

dansk grevinde (1900-1996)

Erna Hamilton Hermansen født Erna Simonsen (2. oktober 1900 i København29. juli 1996 sammesteds) var grevinde og minister. Hun var legatstifter.

Erna Hamilton
Født2. oktober 1900 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død29. juli 1996 (95 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedFrederiksberg Ældre Kirkegård Rediger på Wikidata
FarHarald Simonsen Rediger på Wikidata
ÆgtefælleDouglas Hamilton Rediger på Wikidata
BarnUlph Hamilton Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseFagbogsforfatter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Gravminde for fru Hamilton og hendes forældre på Frederiksberg Ældre Kirkegård

Hamilton var datter af byggematadoren Harald Simonsen og boede bl.a i Lille AmalienborgDag Hammarskjölds Allé 28 på Østerbro fra 1918,[1] hvor hun ses i dokumentarfilmen En Grundstensnedlæggelse. Hun blev gift fire gange.[2] Fra sin første mand, James Douglas Hamilton, som hun ægtede 1919,[3] fik hun efternavnet og grevindetitlen. Andre bekendtskaber var bl.a skuespiller Johannes Poulsen. Hendes tredje mand blev kort før sin død udnævnt til minister for Den Dominikanske Republik, og Erna Hamilton ønskede at overtage hvervet. Hun blev aldrig akkrediteret, men kaldte sig ikke desto mindre minister.

Efter sin eneste søns, Ulph Hamiltons (1920 - 1965), død stiftede hun Minister Erna Hamiltons Legat for Videnskab og Kunst.[4][5] Hun boede i mange år ved Strandvejen på Østerbro.

Erna Hamilton var en af de sidste af Københavns "store damer" og hovedpersonen i Per Wennicks DR-dokumentarfilm fra 1996, Grevinden på tredje,[6][7] og blev landskendt. Hun havde et årelangt venskab med fotografen Varvara Hasselbalch, der medvirkede i programmet.[8]

Erna Hamilton var trods sin rigdom meget påpasselig. Nogle tæt på hende kaldte hende nærig. Hun var klar over, at pengene var arv, som man ikke bare brugte af; pengene havde hun jo ikke selv tjent. Hun beskrev sig selv som påholdende med sine penge i dokumentaren.[9]

Hun kunne flere sprog som fransk og italiensk og var en værdsat værtinde i det diplomatiske korps.[10] Hendes mangeårige ven, sagfører Preben Egemar, og viceværten Dalmark medvirkede også i dokumentaren, der blev sendt første gang 16. oktober 1996 og er genudsendt flere gange.

Bibliografi

redigér

Erna Hamilton bidrog med afsnit til følgende udgivelser:

  • En lille rødhåret pige – glimt fra et københavnerliv (i Strenge kår – gyldne år. Danske hjem 1900-1920, 1979)
  • Volmer set fra tilskuerpladsen (i Volmer – som vi kendte ham 1982)
  • Så glad var jeg for min mor (i Kære mor – kendte danskere skriver om deres mor, 1998)
  • Sikken et liv - og så så længe, af Mia Okkels (1990)

Eksterne henvisninger

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ Hermann. "Herskab og tjenere".
  2. ^ "Erna Hamilton | Nota bibliotek". nota.dk.
  3. ^ "Erna Hamilton, også kendt som "Grevinden på Tredie"". geni_family_tree. 22. marts 2023.
  4. ^ "Minister Erna Hamiltons Legat for Videnskab og Kunst". www.litteraturpriser.dk.
  5. ^ "Minister Erna Hamiltons Legat for Videnskab og Kunst". cvrapi.dk.
  6. ^ "DR-Dokumentar - Grevinden på tredje". DR. 11. december 2002.
  7. ^ Myhre, Dorte (25. oktober 1999). "Trilogi om Erna Hamilton". Berlingske.dk.
  8. ^ "Erna SIMONSEN". www.ehvidtfeldt.dk.
  9. ^ Jakobsen, Søren (27. januar 2003). "Bitter arvesag gav 7,4 mio". ekstrabladet.dk.
  10. ^ "Erna Hamilton Hermansen". www.berlingske.dk.
  11. ^ Merete Wilkenschildt (2010). Som et rosenblad for vinden. Lindhardt og Ringhof. s. Kildeliste: Brikker til et puslespil. ISBN 9788711412145.
 Artiklen om Erna Hamilton kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.