Åbn hovedmenuen

Erna Emilie Louise Juel-Hansen, født Drachmann (5. marts 1845 i København30. november 1922 i Hornbæk) var en dansk forfatter og kvinderetsforkæmper, fortaler for pædagogik og gymnastik, samt medstifter af Danmarks første børnehave.

Familie og opvækstRediger

Datter af Vilhelmine Marie Stæhr (1820-1857) og Andreas Georg Drachmann (1810-1892), samt storesøster til Holger Drachmann og halv-søster til Anders Bjørn Drachmann. Faren Andreas var kirurg i søetaten og havde arbejdet sig op fra ringe kår. Gennem faderens Drachmann søskende var Erna også kusine til viceskoleinspektøren Emma Hørup, hendes mand politikeren Viggo Hørup, samt hans elskerinde, lærer Henriette Steen.

GymnastikkenRediger

Erna ville gerne havde været læge som hendes far, men da studiet endnu ikke var tilgængeligt for kvinder, valgte hun at videreføre hans ideer om gymnastik til at forebygge fysiske lidelser, bl.a. gennem et studieophold i Paris i 1866. Herefter arbejdet hun på et  pigegymnastikinstitut opstartede af faderen i slutningen af 1860erne.

I 1884 oprettede hun et kvindegymnastikinstitut, baseret på svenskeren P.H. Lings princip om kroppens naturlige formbarhed. I 1886 introducerede hun en reformdragt uden korset og tournure, der tog hensyn til kroppens former og funktioner.

PædagogikkenRediger

I 1870 tog hun lærerindeeksamen på N. Zahles Seminarium og rejste derefter til Berlin for at studere på byens Fröbelseminarium. I 1871 åbnede hun i København, sammen med daværende forlovede Niels Juel-Hansen, Danmarks første børnehave. Børnehaven blev suppleret med en børnehaveklasse og fra 1876 med en pigeskole, da tiden ikke var moden til en fællesskole for piger og drenge endnu. Dog måtte børnehaven lukke i 1883 pga. økonomiske vanskeligheder. Deres pædagogiske tanker var simpelthen for moderne til datidens borgerlige forældre.

KvindesagenRediger

Mellem 1883 og 1887 har hun aktiv i Dansk Kvindesamfund, men meldte sig ud da hun var uenig i den moderate linje i forhold til valgret for kvinder. Hun kom i kredsen omkring hendes kusine, lærerinden Henriette Steen, der hver uge samlede en gruppe af tidens mest fremtrædende kvinder til diskussion. Hun var med til at stifte Kvindevalgretsforening. I 1893 kom hun i modvind for at have kritiseret kvindesagsbladet "Hvad vi vil". Hun skrev flere bøger og noveller om kvindens stilling i samfundet. Desuden deltog hun ivrigt i samfundsdebatten om kvindens stilling i samfundet, samt i 1880ernes sædelighedsdebat.

Hun var også politisk aktiv i det liberale Studentersamfundet fra 1883 og meldte sig i 1886 ind i Københavns Liberale Vælgerforening, hvor hun blev en af de første kvindelige bestyrelsesmedlemmer i 1905.

Erna var ateist og troede ikke på ideen om en medfødt kvindelighed eller at kvinden skulle være manden underdanig.

ForfatterskabRediger

Erne udgav i perioden fra 1881 til 1917 seks romaner og to novellesamlinger, samt et par skuespil, der blev opført på henholdsvis Dagmarteatret og Casino. Forfatterskabet havde to hovedtemaer: Det ene knytter sig til oplysningsbestræbelserne og er især fremherskende i de første værker; her skildres unge borgerpigers opvækstvilkår samt de psykiske strukturer, opdragelsen resulterer i. Det andet tema har hovedvægten på voksne kvinders ydre og indre kampe med en moderne tilværelse. Hun blev først stemplet som en usædelig kvinde, som dog efterhånden blev læst og anerkendt i brede kredse.

VærkerRediger

Mellem 12 og 17 (1881) - under pseudonymet Arne Wendt

En ung Dames Historie (1888)

Terese Kærulf  (1894)

Helsen & Co. (1900), genudgivet i 1979

Henriks Mor (1917)

Ægteskab og børnRediger

Erna blev i 1871 gift med institutbestyrer på Høgsgård, Niels Juel-Hansen. Med ham fik hun fire børn: Gerda (1872), Ejnar (1874), Niels (1875), Asger (1878). Ideen var for Ernas vedkomne at skabe et moderne ægteskab der på én gang kunne rumme kammeratskab, kompagniskab og erotik. Men desværre gik det ikke med Niels og de levede hvert deres liv under samme tag frem til 1894 hvor Erna forlod manden. De blev dog aldrig skilt, og børnene blev opdraget i fællesskab

Hun er begravet på Holmens Kirkegård.

Eksterne henvisningerRediger

Se ogsåRediger