Ewyas Harold Castle

Motten på Ewyas Harold Castle.

Ewyas Harold Castle var en borg i landsbyen Ewyas Harold i Herefordshire, England. Borgen var en af de få fæstninger fra før den normanniske erobring af England, og den er derfor af stor historisk interesse. Fæstningen består i dag kun af motten, der står som en høj bakke i udkanten af byen[1].

HistorieRediger

Borgen var sandsynligvis en af det allerførste, der blev bygget, inden den normanniske erobring af England, af sakserne, givetvis i 1048[2]. Den er opført på et sted, hvor der tidligere har stået et fæstningsværk, og den blev sandsynligvis opført af Osbern Pentecost[1]. Det er én blandt kun tre kendte fæstninger som blev opført inden invasionen[3].

 
Motten på Ewyas Harold Castle ved vintertid.

Det var en motte and bailey-fæstning, der havde udsigt over Dulas Brook. I 1052 blev den oprindeligt fæstning ødelagt, enten på ordre fra Jarl Godwin eller af walisere på et togt[1].

Umiddelbart efter normannernes erobring og invasion af området blev borgen genopbygget af William Fitz Osbern, Jarl af Hereford i 1066-67[1][3]. I Domesday Book fra 1086 står der beskrevet at:

I Ewyas Harold Castles jurisdiktion har Roger Henry tre kirker og en præst og 130.000 m2 land og de har to sesters med honning. I borgen har han to udbygning[4].

Omkring 1100 blev der grundlagt et munkekloster på baileyen foran borgen. Harolds søn, Robertus de Ewyas, grundlagde sognekirken i landsbyen[1].

Ewyas Harold Castle forfaldt delvist frem til begyndelsen af 1400-tallet. Den var ejet af William Beauchamp, Lord Abergavenny, som genopbyggede forsvarsværkerne som følge af truslen om Owain Glyndŵr angreb[1][3]. Der er dog ikke bevaret nogle kilder, som indikerer at den er blevet angrebet på dette tidspunkt. Owain og hans forskellige tropper brugte i stedet sin energi på at angribe andre steder.

Efterfølgende forfaldt borgen atter, og i 1645 var den en ruin[2][3], da Charles I passerede igennem byen, og bemærkede kirken og borgen[1]. I dag er den eneste tilbageværende rest af borgen, der store jordforhøjning i udkanten af byen, hvor borgen tidligere stod på toppen[1].

I 2006 blev borgen udgravet og undersøgt af arkæologer, der bl.a. brugte jordradar til at få mere viden om borgen[3]. I 2016 blev huset med tilhørende grund på 21 acre, hvorpå "borgen" ligger, sat til salg for £680.000 (ca. 6,1 mio. DKK)[3][5].

BeskrivelseRediger

Motten er næsten cirkulær og er omkring 64 m i diameter. Den rejser sig omkring 13 meter over grøften omkring foden af bakken. Den ligger omkring 10 m højere end den nyre-formede bailey eller forborg. Der er ingen tegn på, at der har været en voldgrav mellem de to forhøjninger, men den kan være forsvundet[1].

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

  1. ^ a b c d e f g h i Ewyas Harold Castle. Herefordshire. Hentet 15/7-2016
  2. ^ a b Ewyas Harold Castle at "The Gatehouse" accessed July 2009
  3. ^ a b c d e f Anglo-Saxon Motte and Bailey Castle for Sale. medievalists.net. Hentet 15/7-2016
  4. ^ Ann Williams; Geoffrey Haward Martin (2003). Domesday Book (Penguin Classic): A Complete Translation. Penguin Classics. s. 511. ISBN 978-0-14-143994-5. 
  5. ^ Ewyas Harold, Hereford, HR2 0HH. st-hereford.co.uk. Hentet 15/7-2016

LitteraturRediger

Eksterne henvisningerRediger

Koordinater: 51°57′12″N 2°53′47″V / 51.95337°N 2.89630°V / 51.95337; -2.89630