Åbn hovedmenuen
Et nyfødt spædbarn.

Fødselsrate defineres som levendefødte i et år pr. 1000 af middelfolkemængden.

Fødselsratens trækRediger

Sammenholdes fødselsrater fra land til land og over tid, viser der sig visse karakteristiske træk, hvilke kan belyses ved forholdene forud for 1. verdenskrig[1]:

Land Fødselsrate 1896-1900 Fødselsrate 1913
Danmark 30,0 25,6
Norge 30,3 25,4
Sverige 26,9 23,1
Britiske Øer 28,6 24,1
Nederlandene 32,2 28,2
Frankrig 22,0 18,8
Tyskland 36,0 27,4
Schweiz 28,6 23,1
Italien 33,9 31,7
Østrig-Ungarn 38,1 32,0
Rusland 49,4 -
Japan 31,0 -

For det første ses, at fødselsraten holdt sig inden for forholdsvis snævre grænser, når man sammenlignede landene indbyrdes. Lavest var den i Frankrig, hvilket allerede samtiden var opmærksom på.

For det andet ses, at fødselsraten var faldende fra 1896-1900 til 1913. Denne udviklingstendens bekræftedes, hvis man for enkelte lande så på et længere tidsforløb:

Tidsrum Danmark Tyskland Frankrig
1866-1870 30,6 37,5 25,9
1871-1875 30,8 38,9 25,5
1876-1880 32,1 39,2 25,3
1881-1885 32,5 37,0 24,7
1886-1890 31,6 36,5 23,1
1891-1895 30,4 36,3 22,4
1896-1900 30,0 36,0 22,0
1901-1905 28,9 34,3 21,2
1906-1910 28,2 31,6 19,9
1911-1915 25,8 28,1 18,8

En datidig beregning ved Newsholme og Stevenson for udviklingen mellem 1880-1881 og 1901-1904 viste en nedgang i fødselsraten på for Danmark 15%, for Norge og Sverige 6%, for Italien 9%, for Preussen 10%, for England-Wales 18%, for Frankrig 14% og for Sachsen 23%.

Yderligere undersøgelser kunne påvise forskelle i fødselsraten beroende på indre geografiske forskelle i de enkelte lande. Således kunne der for Danmarks vedkommende opstilles følgende oversigt[2]:

Område 1901-1905 1906-1910 1911-1915
Hovedstaden 29,3 26,4 22,5
Øernes købstæder 28,2 26,4 24,1
Jyllands købstæder 31,7 29,5 25,9
Øernes landsogne 27,4 26,3 24,5
Jyllands landsogne 31,7 31,0 29,0
Hele landet 29,3 28,1 25,7

Det fremgår heraf, at faldet var mest udtalt i hovedstaden og at kun de jyske landsogne trak gennemsnittet op, mens øernes landsogne lå under gennemsnittet. Jyske byer var faldet til landsgennemsnittet, mens øernes byer lå markant under dette.


Fødselsrater i det 21. århundredeRediger

For Jorden som helhed var fødselsraten 2008 omkring 23 og dødsraten godt 9.

 
Verdenskort, hvor farverne viser fødselsraten efter land 2008

Neden for oversigt over udvalgte landes fødselsrate 2004


Stat Fødselsrate
højeste
(i ‰)
Stat Fødselsrate
laveste
(i ‰)
  Niger 48,30   Tyskland 8,33
  Uganda 47,39   Litauen 8,62
  Afghanistan 47,02   Østrig 8,81
  Mali 46,77   Italien 8,89
  Tchad 45,98   Slovenien 8,95
  Somalia 45,62   Andorra 9,00
  Demokratiske Republik Congo 44,73   Letland 9,04
  Angola 44,64   Tjekkiet 9,07
  Liberia 44,22   Monaco 9,26
  Burkina Faso 44,17   Japan 9,47
  Malawi 43,95   Singapore 9,49
  Yemen 43,07   Kroatien 9,57
  Sierra Leone 42,84   Bulgarien 9,66
  Guinea 42,03   Grækenland 9,72
  Benin 41,99   Ungarn 9,76
  Madagaskar 41,66   Schweiz 9,77
  Mauretanien 41,43   Rusland 9,80
  Zambia 41,38   Estland 9,91
  Sao Tome og Principe 40,80   Sydkorea 10,08
  Nigeria 40,65   Spanien 10,10




AnvendelseRediger

Fødselsraten er et enkelt mål, der alene anvendes ved sammenligning med den tilsvarende dødsrate for at vurdere, om en given befolkning et givet år er voksende eller faldende. Desuden anvendes fødselsraten ved beskrivelser af udviklingen over længere tidsrum, blandt andet ved den demografiske transition, der beskriver en i mange (vestlige) lande fundet udvikling, hvor høj fødselsrate og dødsrate over tid afløses af først faldende dødsrate, siden faldende fødselsrate, der med tiden nogenlunde stabiliseres på et lavere niveau end tidligere.

Derimod egner fødselsraten sig ikke til egentlige demografiske analyser, idet den ikke tager hensyn til omfanget af fødedygtige kvinder (antallet af kvinder i den fødedygtige alder eller disses andel af den samlede befolkning). I stedet anvendes ved sådanne undersøgelser begrebet frugtbarhed.

LitteraturRediger

NoterRediger

  1. ^ Salmonsen, s. 271
  2. ^ Salmonsen, s. 272