Falkenberg

by i Falkenberg Kommune, Sverige

Falkenberg, på dansk Falkenbjerg [1] er en by i Halland på den gamle danske østensundske/svenske vestkyst og hovedby i Falkenberg Kommune, Hallands län, Sverige med 18.972 indbyggere. [2]

Falkenberg
Falkenberg byvåben
Tullbron over åen Ätran i Falkenberg
Tullbron over åen Ätran i Falkenberg
Overblik
LandSverige Sverige
LandskapHalland
LänHallands län
KommuneFalkenbergs kommun
Demografi
Indbyggertal20 035 (2010)
 - Areal14,84 km²
 - Befolknings­tæthed1.349 pr. km²
Andet
Tidszone+1 (sommer +2)
Hjemmesidewww.falkenberg.se
Oversigtskort
Falkenberg ligger i Hallands län
Falkenberg
Falkenberg
Falkenbergs beliggenhed i Halland 56°54′10″N 12°29′30″Ø / 56.90278°N 12.49167°Ø / 56.90278; 12.49167

Denne artikel omhandler en by i Halland (Sverige). Opslagsordet har også en anden betydning, se Falkenberg ved Elster.

Historie

redigér

Byens navn stammer fra en borg, der blev opført ved Ätrans sydlige bred i slutningen af 1200-tallet, da Halland var dansk. Borgen er nævnt i 1298, da Erik Menved var konge. I 1356 brændtes Falkenberg ned af Erik Magnusson af Sverige, men blev genopført, og kom i Abraham Brodersens ejerskab. Borgen blev igen ødelagt under Engelbrekts oprør 1434; det var da Åge Axelsen Thott, der var borgherre. Mens et første angreb blev afværget, måtte Thott flygte, og satte borgen i brand. Efter borgens ødelæggelse fik byen ved Ätran navnet Falkenberg.

Det første kendte privilegium for byen er fra 1558. Byen voksede derefter op på den nordlige side af Ätran, men kom i det 20. århundrede også at sprede sig til den sydlige side af floden.

Historisk befolkningstal
ÅrBef.tal±% p.a.
1770 551—    
1810 636+0,36%
1850 953+1,02%
1890 1.760+1,55%
1910 4.452+4,75%
1930 5.604+1,16%
1950 8.667+2,20%
1960 9.999+1,44%
1965 11.817+3,40%
1970 13.476+2,66%
1975 14.148+0,98%
1980 15.653+2,04%
1990 17.322+1,02%
1995 18.308+1,11%
2000 18.581+0,30%
2005 18.972+0,42%
2010 20.035+1,10%
2015 24.099+3,76%
2018 27.301+4,25%
Kilder: SCB[3] og Cybercity[4]. Byen fusionerede med Skogstorp og Skreanäs i 2015 og med Skrea i 2018. Data før 1950 henviser til byen som en administrativ enhed (i 1950 havde byen 8.446 indbyggere og byområdet 8.667 indbyggere)

Infrastruktur og transport

redigér

Falkenberg ligger langs motorvejen E6 / E20. Falkenberg Station, 2 km fra byens centrum, erstattede den tidligere station i 2008. Stationen ligger langs västkustbanan og betjenes af Øresundstogene. Bybusserne i Falkenberg drives af Hallandstrafiken.

Erhverv

redigér

Mejerikoncernen Arla driver et mindre mejeri i byen, hvor Carlsberg også har sit svenske bryggeri.

Fra middelalderen har Sankt Laurentii Kirke været Falkenbergs kirke. Den blev erstattet i 1892 som en sognekirke af den nygotiske Falkenberg kirke.

 
Sankt Laurentii kyrka i Gamla Stan

Byen har flere fremtrædende sportshold. Falkenbergs FF har spillet fodbold i Superettan eller Allsvenskan siden 2003. Klubbens hjemmebane er Falcon Alkoholfri Arena. Falkenbergs VBK har spillet i Elitserien i volleybold siden 2002 og har vundet seks guld. Falkenbergs BTK har vundet ti guld i bordtennis. Både Falkenbergs VBK og Falkenbergs BTK spiller i Falkhallen. Klitterbadet badeanlæg er også placeret i byen

  1. ^ Østdanske stednavne
  2. ^ "Tätorternas landareal, folkmängd och invånare". Arkiveret fra originalen 22. marts 2011. Hentet 18. august 2009.
  3. ^ "Statistiska centralbyrån - Folkmängd i tätorter 1960-2005" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 23. juni 2011. Hentet 13. december 2010. (1960-)
  4. ^ "Stockhols Universitet - CyberCity". Arkiveret fra originalen 16. januar 2010. Hentet 13. juli 2021.(-1960)

Eksterne henvisninger

redigér