Fedtemøg (også anvendt i formen fedtmøg) er en folkelig betegnelse for en (ofte slimet og ildelugtende) masse af døde brunalger, der ligger og rådner i vandkanten og på stranden.[1] Fedtemøg optræder især i fjorde, bugter og tilsvarende afskærmede vådområder.[2] Forekomsten af fedtemøg ved danske kyster skyldes især landbrugets udledning af kvælstof i form af gødning, ikke mindst gylle, på markerne, som efterhånden bliver vasket ud af jorden via diverse vandløb til kysterne.[3][4]

Fremkomst

redigér

Fedtemøg opstår, ved at algerne fæstner sig på sten, muslinger, andre alger eller tilsvarende faste genstande under vandoverfladen. De gror derpå videre til lange, tynde encellede algestrenge, der på et tidspunkt kan rive sig løs, men fortsætte væksten, mens de flyder rundt.[2][5]

Økologisk problem

redigér

Fedtemøg kan skygge for væksten af andre alger og havgræsser, så disse forsvinder, og området dermed bliver mere artsfattigt. Fedtemøg kan desuden medføre iltsvind.[2] Hvis fjordbunden dækkes af fedtemøg, kan det blive dødeligt for små orm, krebsdyr og anden føde til fiskene, hvilket i næste ombæring gør, at fiskene forsvinder.[3] Fedtemøget kan optræde i enorme mængder, som gør det til et både æstetisk og sundhedsmæssigt problem.[2]

Se også

redigér