Fejdebrev

Et fejdebrev indgik i en skik i både Tyskland og Danmark, idet en fejde blev indledt med en formelig undsigelse. Denne skulle her i landet i almindelighed ske skriftligt ved et åbent brev der blev overbragt af to adelsmænd, og kunne kun ske mundtligt når modparten var villig til at modtage den på denne måde. Et sådant brev kaldtes for et fejdebrev.

Grundtvig brugte 1825 udtrykket i fortalen til sit udfald – Kirkens Gienmæle – mod professor H.N. Clausen for dennes skrift Catholicismens og Protestantismens Kirkeforfatning, Lære og Ritus.

"... at Striden fra min Side slet ikke er personlig, og ingenlunde blot videnskabelig, men saa reen kirkelig som mueligt, derfor kalder jeg dette Feidebrev Kirkens Gienmæle, indskydende dermed Sagen, fra den blotte Læse-Verden, for den almindelige Christenheds Domstol. ..." (Faksimile Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine fra Arkiv for Dansk Litteratur, Adl.dk)

Kilde

• Opslag af professor P.J. Jørgensen i Salmonsen Arkiveret 3. april 2007 hos Wayback Machine (Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bd. 7, s. 845)

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.

Spire Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.