Magnetisk dipolantenne

type af radioantenne
(Omdirigeret fra Ferritantenne)

En magnetisk dipolantenne,[1] magnetantenne, magloop antenne (inkl. små loop-antenner og små rammeantenner), er en radioantenne der opfører sig som en magnetisk dipol. En magnetisk dipolantenne kobler til radiobølgens magnetiske felt i antennens nærfelt, i modsætning til (elektriske) monopolantenner og elektriske dipolantenner, der kobler til radiobølgens elektriske felt i nærfeltet.

En kortbølge magnetisk dipolantenne. Afstemningskondensatoren sidder foroven i kassen. Anvendes den magnetiske dipolantennen til radioudsendelse, er afstemningskondensatoren typisk en variabel højspændingsvakuumkondensator, der kan tåles mange kilovolt.
Et principdiagram over en magnetisk dipolantenne. Afstemningskondensatoren (CV) sidder her foroven. Anvendes den magnetiske dipolantennen til radioudsendelse, er afstemningskondensatoren typisk en variabel højspændingsvakuumkondensator, der kan tåles mange kilovolt. Signalet indkobles via den lille ring (Lc), som er ca. 1/5 diameter af hele antennens diameter (Lb).
En helbølge loop-antenne (venstre) har maksimalt signal via bredsiden til lederne med nuller til siderne. Den lille magnetiske dipolantenne (højre) har maksimalt signal i planet af dens ledere med nuller i bredsiden til lederne.
Det har kun en mindre betydning for udstrålingsdiagrammerne, om loop-antennen er en regulær polygon (fx kvadratisk, ottekantet) eller cirkulær. Nullerne flyttes ikke.
Lille antenne; den er lille i forhold til bølgelængden.
Billede af en ferritantenne til langbølgebåndet og mellembølgebåndet med ferritstav.

Denne kategori omfatter magnetiske dipolantenner fra under 1% til 30% af én bølgelængde i omkreds. Disse magnetiske dipolantenner er følsomme for radiobølger langs renden af den magnetiske dipolantenner eller spolen. Disse magnetiske dipolantenner anvender typisk en kondensator til at gøre dem resonante på den ønskede frekvens.

Magnetiske dipolantenner med høj godhed (Q), med en omkreds på 5% til 30% af én bølgelængde i omkreds, kan blive anvendt til både radioudsendelse og radiomodtagelse. Her menes virkelig høj godhed på ca. 300 ved 30% - og progressivt højere godhed - fx flere tusinde - for lavere mindre omkreds i forhold til bølgelængden.

Magnetiske dipolantenner, som har en omkreds på mindre end 1% af én bølgelængde er meget ineffektive, og derfor anvendes de kun til radiomodtagelse.

Den lineare polarisation bestemmes af den magnetiske dipolantennes ringfladeorientering i forhold jordoverfladen (signalfødningspunktet er underordnet). Er ringfladen lodret er den lodret polariseret. Er ringfladen vandret er den vandret polariseret (og rundstrålende mht. horisonten).

De mindre udgaver af magnetiske dipolantenner anvendes også til radiopejling, til lokalisering af en radiosender, da de er mobile og dermed håndterbare.

Skærmet magnetisk dipolantenne redigér

En magnetisk dipolantenne kan også laves med skærm, hvilket har følgende virkning; den magnetisk dipolantenne bliver endnu mindre følsom overfor elektriske felter inkl. nærfeltsstøj. Et eksempel på en bredbåndet skærmet magnetisk dipolantenne kun beregnet til modtagelse, er i kilden.[2]

Ferritantenne redigér

En lille magnetisk dipolantenne med en ferritstav kaldes en ferritantenne. Ferritantennen anvendes i de fleste langbølge, mellembølge eller nedre kortbølge radiomodtagere.

Nogle af de mindste ferritantenner findes i radiostyrede armbåndsradioure.

Se også redigér

Kilder/referencer redigér

  1. ^ 25. juni 2010, ing.dk: DTU-forskere bag supereffektiv miniantenne Citat: "...DTU-antennen er en magnetisk dipol antenne...", backup
  2. ^ pa0fri.home.xs4all.nl: PA3GZK's wide band active loop receiving antenna Citat: "...The proposed shielded broadband (~200 MHz) active loop antenna offers more quiet and relatively less interference reception. It is known that an antenna for transmit also works well as a receiver antenna, one only forget that all interference signals are proportional strong. Therefore PA3GZK believe that you actually have to use two antennas, one for transmit and one for receive. The latter is most needed at the lower frequency bands...", backup

Eksterne henvisninger redigér