Fie Udby Erichsen

dansk roer, født 1985

Fie Udby Erichsen (født 23. april 1985 i Hobro) er en dansk eliteroer, der deltog i singlesculler ved OL i London 2012, hvor hun vandt sølvmedalje. Hun har gennem mange år været aktiv i Hobro Roklub.

Fie Udby Erichsen
Medaljeoversigt
Deltager for Danmark Danmark
Roning kvinder
Olympiske lege
Sølvmedalje – anden plads 2012 London Singlesculler

Fie Udby Erichsen begyndte at ro som elleveårig i 1996, hvor hun så guldfireren vinde sin første OL-guldmedalje,[1] og stiller op for Roforeningen Kvik. Hun debuterede på landsholdet i 2005, og hendes bedste internationale resultater var inden OL 2012 en tredjeplads ved EM i 2011 samt en fjerdeplads ved VM i 2008.

Hun skaffede Danmark en plads i feltet ved OL 2012 ved at blive nummer to ved et udtagelsesstævne i Luzern i maj 2012,[2] og hun blev senere officielt udtaget til legene.

Ved legene skabte hun en af de store danske overraskelser, da hun vandt sølvmedaljen.[3] For at opnå dette resultat blev hun først nummer to i sit indledende heat med tiden 7:29,37. I kvartfinalen vandt hun sit heat i tiden 7:38,93, mens hun ligeledes vandt semifinalen, hvor tiden blev 7:44,33. I finalen var der ikke for alvor spænding om, hvem der skulle vinde, idet tjekken Miroslava Knapkova blev en sikker etter med tiden 7:54,37, mens Erichsen med tiden 7:57,72 akkurat holdt australieren Kim Crow med 7:58,04 efter sig.[4]

Noter redigér

  1. ^ "Fie Udby Erichsen". Team Copenhagen. Arkiveret fra originalen 10. maj 2022. Hentet 2012-08-05.
  2. ^ Thomas Lind (2012-05-24). "Dansk kvalifikation i roning og mountainbike". ol.dk. Arkiveret fra originalen 23. juni 2012. Hentet 2012-08-02.
  3. ^ "Team Danmark jubler over guld og udpeger den store OL-overraskelse". Politiken / Ritzau. 2012-08-04. Arkiveret fra originalen 6. august 2012. Hentet 5. august 2012.
  4. ^ "Women's Single Scull". london2012.com. Arkiveret fra originalen 23. januar 2013. Hentet 2012-08-05.

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne biografi om en roer er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.