Fieldsmedaljen

(Omdirigeret fra Fieldsmedalje)

Fieldsmedaljen er en pris, som gives til to, tre eller fire matematikere, der ikke er ældre end 40 år, på den Internationale Matematiske Unions internationale kongres, som afholdes hvert fjerde år. Fieldsmedaljen bliver af mange regnet for den bedste pris en matematiker kan modtage.[1][2] Prisen, som i 2006 var på 15.000 canadiske dollars (ca. 78.000 DKK), blev oprettet efter ønske af den canadiske matematiker John Charles Fields. Medaljen blev første gang givet i 1936, hvor den gik til den finske matematiker Lars Ahlfors og den amerikanske matematiker Jesse Douglas, og siden 1950 er medaljen blevet givet hvert fjerde år.

Forsiden af Fieldsmedaljen forestiller Arkimedes

Sammenligning med Nobelprisen redigér

Fieldsmedaljen bliver ofte kaldt "matematikkens Nobelpris" fordi der er så meget prestige forbundet med den. Der er dog store forskelle: Fieldsmedaljen gives kun hvert fjerde år, og har en aldersgrænse: Modtageren må ikke være fyldt 40 år før den 1. januar det år, hvor medaljen uddeles. Desuden er prisen meget mindre end de 1,3 millioner amerikanske dollar (ca. 6.940.000 DKK) som følger med en Nobelpris. Endelig er der den forskel, at mens Nobelprisen gives for et enkelt resultat, gives Fieldsmedaljen oftest for et samlet stykke arbejde.

Siden 2003 er der blevet uddelt en anden matematikpris, Abelprisen, der på nogle måder minder mere om Nobelprisen end Fieldsmedaljen gør.

Fieldsmedaljevindere redigér

År og ICM-placering Medaljevindere Billede
1936, Oslo, Norge Lars Ahlfors, Finland  
Jesse Douglas, USA  
1950, Cambridge, USA Laurent Schwartz, Frankrig  
Atle Selberg, Norge  
1954, Amsterdam, Holland Kunihiko Kodaira, Japan  
Jean-Pierre Serre, Frankrig  
1958, Edinburgh, Storbritannien Klaus Roth, Storbritannien  
René Thom, Frankrig  
1962, Stockholm, Sverige Lars Hörmander, Sverige  
John Milnor, USA  
1966, Moskva, Sovjetunionen Michael Atiyah, Storbritannien  
Paul Joseph Cohen, USA  
Alexander Grothendieck, Frankrig  
Stephen Smale, USA  
1970, Nice, Frankrig Alan Baker, Storbritannien  
Heisuke Hironaka, Japan  
Sergej Novikov, Sovjetunionen  
John G. Thompson, USA
1974, Vancouver, Canada Enrico Bombieri, Italien  
David Mumford, Storbritannien  
1978, Helsinki, Finland Pierre Deligne, Belgien  
Charles Fefferman, USA  
Grigorij Margulis, Sovjetunionen
Daniel Quillen, USA  
1982, Warszawa, Polen Alain Connes, Frankrig  
William Thurston, USA  
Shing-Tung Yau, USA  
1986, Berkeley, USA Simon Donaldson, Storbritannien  
Gerd Faltings, Tyskland  
Michael Freedman, USA  
1990, Kyoto, Japan Vladimir Drinfeld, Sovjetunionen
Vaughan F. R. Jones, New Zealand  
Shigefumi Mori, Japan  
Edward Witten, USA  
1994, Zürich, Schweiz Jean Bourgain, Belgien  
Pierre-Louis Lions, Frankrig  
Jean-Christophe Yoccoz, Frankrig  
Efim Zelmanov, Rusland  
1998, Berlin, Tyskland Richard Borcherds, Storbritannien  
Timothy Gowers, Storbritannien  
Maksim Kontsevitj, Rusland  
Curtis T. McMullen, USA  
2002, Beijing, Kina Laurent Lafforgue, Frankrig  
Vladimir Voevodskij, Rusland
2006, Madrid, Spanien Andrej Okunkov, Rusland  
Grigorij Perelman, Rusland (medalje afslået)  
Terence Tao, Australien  
Wendelin Werner, Frankrig  
2010, Hyderabad, Indien Elon Lindenstrauss, Israel  
Ngô Bảo Châu, Vietnam  
Stanislav Smirnov, Rusland  
Cédric Villani, Frankrig  
2014, Seoul, Sydkorea Artur Avila, Brasilien/Frankrig  
Manjul Bhargava, Canada/USA
Martin Hairer, Østrig  
Maryam Mirzakhani, Iran/USA
2018, Rio de Janeiro, Brasilien Caucher Birkar, Storbritannien
Alessio Figalli, Schweiz  
Peter Scholze, Tyskland
Akshay Venkatesh, USA

Referencer redigér

Eksterne henvisninger redigér