Fildiskussion:Louis Glass.jpg

Det Kongelig Biblioteks side om ophavsret står der: "Der skal betales reproduktionsafgift for at anvende tekster, billeder m.m. til kommercielle formål." Efter min bedste vurdering kan materiale fra KB's hjemmeside derfor ikke bruges på Wikipedia, da vi netop udgiver under en licens, der tillader kommercielt brug. Man kan diskutere, om KB har ret til at stille sådanne krav, men indtil det evt. bliver afklaret plejer vi at lade som om de har.

Desuden synes jeg ikke, der er tilfredsstillende argumenteret for, at billedet skulle være i Public Domain, som det vist forsøges argumenteret for. Hvis det ikke er et værk, er fotografier kun ophavsretsligt beskyttet i 50 år fra "skabelsestidspunktet", hvilket måske gælder her, men jeg ser ikke noget om, hvornår fotografiet er fra. Hvis det regnes som et værk – der er aldrig nogen, der har defineret, hvornår der er tale om et værk – skal fotografen have været død i over 70 år, hvilket jeg heller ikke ser noget argument for. --Heelgrasper 23. apr 2006 kl. 23:29 (CEST)

Med hensyn til spørgsmålet om billedet er mere end 50 år gammel, må det af gode grunde i hvert fald være til fældet, da Louis Glass har været død i 70 år! Omkring spørgsmålet om fotografen har været død i 70 år står der på billedet at det blev taget af Hansen & Weller , hvor Weller jvf. [1] i hvert fald døde i 1900. Og da Hansen trak sig tilbage fra arbejdet tidligere end Weller, må det antages at han i hvert fald døde før 1936. --Peter Andersen 24. apr 2006 kl. 21:04 (CEST)

Jeg er for så vidt enig. Jeg forholdt mig ovenfor til, at der i teksten ved billedet står, at Glass døde for præcist 30 år siden og tænkte ikke på at kontrollere denne oplysning ved opslag i artiklen. Tilbage står problemstillingen med, at KB ikke tillader fri kommerciel brug af deres billeder. --Heelgrasper 24. apr 2006 kl. 21:07 (CEST)

Billedet er tilsyneladende nu blevet erstattet af et andet, uden at beskrivelsen er blevet ændret. Personligt finder jeg det ikke sandsynligt, at det nuværende foto forestiller Glass i hans ungdom og gør også de øvrige oplysninger i beskrivelsen tvivlsomme (vi har allerede konstateret en trykfejl omkring Glass' dødsår). --Heelgrasper 29. apr 2006 kl. 18:58 (CEST)

Det kan være, at min hukommelse spiller mig et puds, men det forekommer mig, at det netop oplagte billede er nøjagtig det billede, der 4. maj 2006 blev slettet pga. den ophavsretslige uklare situation. --Heelgrasper 6. maj 2006 kl. 23:27 (CEST)

8. maj kl. 23.30 (cirka) Jeg er glad for at I tager alvorligt på ophavsretten. Jeg skrev at Glass havde været død i 30 år, men det var en slåfejl. Det skulle have været 70, som I har bemærket. Det er vel også kun et gæt at fotografen har været død i 70 år, men et ret rimeligt gæt. Til gengæld er der ikke tvivl om at billedet er fra før 1910. Der findes et andet billede af Glass som gammel uden skæg, og skægmoden ebbede ud op mod 1. Verdenskrig. Hvis nogen mener situationen er uafklaret og fjerner billedet, skal jeg nok holde mig i skindet. Venlig hilsen Erik Damskier

Spørgsmålet om billedets alder og følgende overgang til Public Domain er vist efterhånden blevet afklaret, men det er vel stadig hentet fra KB's hjemmeside, hvor de ikke tillader kommerciel brug? Det var sådan set min første og væsentlige anke mod dette billede. --Heelgrasper 9. maj 2006 kl. 08:45 (CEST)

Tilbage til filen »Louis Glass.jpg«.