Finn Rudaizky

dansk fodboldspiller (1942-)

Finn Rudaizky (født 18. marts 1942Rigshospitalet i København) er en dansk politiker, medlem af Dansk Folkeparti, som har været medlem af Københavns Borgerrepræsentation siden 1994 på nær i perioden maj 2017 – januar 2018, hvor han var erklæret ikke-valgbar af Valgbarhedsnævnet.[1]

Finn Rudaizky
Født 18. marts 1942 (81 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Ejendomsmægler
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Baggrund redigér

Rudaizky var i sin ungdom med til at gøre Boldklubben Frems ynglingehold til danske mestre 1960, på hold med senere landsholdsspillerne Leif Nielsen og Birger Larsen. Senere spillede han på Skovshoveds divisionshold.[2]

Rudaizky er uddannet med HH (1966) og som ejendomsmægler (1985). Han har i mange år arbejdet som konsulent og marketingchef.

Rudaizky var formand for Det mosaiske Troessamfund fra 1979 til 1982 og tidligere formand for Folkebevægelsen mod Nazisme.

I maj 2018 var Rudaizky modtager af Grundlovsforeningen Dansk Kulturs kulturpris.[3]

Politisk karriere redigér

Rudaizky var tidligere medlem af Socialdemokratiet, men var løsgænger i Borgerrepræsentation fra 2005-2008, hvor han meldte sig ind i Dansk Folkeparti. Han forlod Socialdemokraterne med den officielle forklaring, at han ikke ville sidde i gruppe med sin partifælle, Sikandar Malik Siddique, fordi denne havde deltaget i et møde med den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir. Rudaizky var medlem af Socialdemokratiet i 37 år. I Borgerrepræsentationen har han tidligere været socialordfører for Socialdemokraterne og næstformand i familie- og arbejdsmarkedsudvalget. Han er nu medlem af Socialudvalget. Han har stillet op til folketingsvalg fire gange uden at blive valgt.

Retssagen mod Rudaizky redigér

Rudaizky blev i 2017 dømt ved Københavns Byret for at have lækket "personfølsomme oplysninger" om Omar Abdel Hamid El-Hussein, der i februar 2015 gennemførte terrorangrebeneKrudttønden og Københavns Synagoge. Straffen var 10 dagbøder a 1.000 kr. plus sagens omkostninger på 30.000 kr. Rudaizky nægtede sig skyldig, idet han henviste til sagens samfundsmæssige betydning. I forbindelse med sagen har Københavns Politi i øvrigt sigtet to journalister fra henholdsvis BT og Berlingske.[4]

Dommen fik efterfølgende Valgbarhedsnævnet til at afgøre, at Rudaizky havde mistet sin valgbarhed til Københavns Borgerrepræsentation og regionsrådet i Region Hovedstaden, så han var tvunget til at forlade disse.[5]

Familie redigér

Finn Rudaizkys forældre kom til Danmark som flygtninge fra pogromerne i det Russiske Kejserrige. Faderen, bogholder Falk Meyer Rudaizky, kom i 1912 som 4-årig fra Ritawen i dagens Litauen, og moderen Chana Buraks kom også som 4-årig fra Sjedletz i dagens Polen i 1913. Hans fars søster og hendes to børn omkom i en koncentrationslejr under 2. verdenskrig, mens Finn Rudaizky selv som etårig i oktober 1943 undslap under redningen af de danske jøder sammen med sin far, mor og søster i en fiskerbåd via havnen i Dragør til Sverige. Finn Rudaizky er gift og har to døtre. Den ene bor i Israel, den anden i USA.

Kilder redigér

Referencer redigér

  1. ^ "DF'er blev tvunget ud af politik - nu er han valgt igen". DR. 23. november 2017. Arkiveret fra originalen 15. maj 2019. Hentet 15. maj 2019.
  2. ^ "Boldklubben Frem". Arkiveret fra originalen 1. februar 2017. Hentet 20. januar 2017.
  3. ^ http://danskkultur.dk/txt/nyhed.htm#kult18 Arkiveret 15. maj 2019 hos Wayback Machine Rudaizky ses til højre på billedet ved overrækkelsen af bankchecken.
  4. ^ "Politiker dømt for at lække oplysninger til pressen". TV 2. 9. februar 2017. Arkiveret fra originalen 15. juni 2019. Hentet 15. maj 2019.
  5. ^ "Finn Rudaizky tvinges ud af borgerrepræsentation". TV 2 Lorry. 9. maj 2017. Arkiveret fra originalen 15. maj 2019. Hentet 15. maj 2019.
 Artiklen om Finn Rudaizky kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.