Firekildehypotesen (Det Nye Testamente)

en hypotese, der forklarer forholdet mellem de tre synoptiske evangelier i Det Nye Testamente. Den er udarbejdet af Burnett Hillman Streeter i 1924 som en udvidelse af Tokildehypotesen,
Disambig bordered fade.svg For anden betydning, se Firekildehypotesen (Det Gamle Testamente)

Firekildehypotesen er en hypotese, der forklarer forholdet mellem de tre synoptiske evangelier. Den er udarbejdet af Burnett Hillman Streeter i 1924 som en udvidelse af Tokildehypotesen, hvor der inkluderes to hypotetiske manuskripter mere, nemlig M (Matthæus’ ekstra kilde) og L (Lukas’ ekstra kilde. Matthæus kendte ikke L, og Lukas kendte ikke M. M havde jødekristen karakter, hvilket tyder på en oprindelse i Jerusalem, mens L stammede fra Cæsarea. Q mente han kom fra Antiokia.

Streeters firekildehypotese

Desuden inkluderes i nogle versioner et fødselsdokument som Lukas’ kilde til Juleevangeliet og et dokument fra Antiokia som en kilde til Matthæus. Alle disse dokumenter er dog hypotetiske.

KildeangivelserRediger

  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
 Stub
Denne artikel om kristendom er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.