Flemming (Hedensted Kommune)
- For alternative betydninger, se Flemming. (Se også artikler, som begynder med Flemming)
Flemming er en landsby i Østjylland, beliggende 4 km øst for Rask Mølle, 13 km vest for Horsens og 14 km nord for Hedensted. Flemming hører til Hedensted Kommune og ligger i Region Midtjylland.
Flemming | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Midtjylland | ||||
Kommune | Hedensted Kommune | ||||
Sogn | Hornborg Sogn | ||||
Postnr. | 8762 Flemming | ||||
Demografi | |||||
Kommunen | 97.392 indbyggere (2024)[1] (2024) | ||||
- Areal | 542,00 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Oversigtskort | |||||
Flemming hører til Hornborg Sogn. Hornborg Kirke ligger i Hornborg 2 km syd for Flemming.
Faciliteter
redigérFlemming Efterskole er etableret i 1893 og har 49 ansatte og 208 elever. Skolens mange bygninger, bl.a. fire idrætshaller, dominerer landsbyen.
Historie
redigérJernbanen
redigérFlemming fik i 1891 jernbanestation på Horsens-Tørring Banen, der hed Horsens Vestbaner fra 1929, hvor banen blev forlænget til Thyregod og fik en sidebane fra Rask Mølle til Ejstrupholm. Horsens Vestbaner indstillede persontrafikken i 1957 og blev helt nedlagt i 1962. Stationsbygningen er bevaret på Flemmingvej 31.
I 1906 beskrives Flemming kort således: "Flemming med Efterskole, Jærnbane- og Telegrafst."[2] Målebordsbladene viser kun 6 spredte gårde omkring stationen, så Flemming har ikke engang været en rigtig landsby med smedje og mølle, da stationen og efterskolen blev etableret.
Noter
redigér- ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Hornborg Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 5. bind, 1906), s. 265
Eksterne kilder/henvisninger
redigér- "Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971". Geodatastyrelsen.