Folketingsvalget 2001

(Omdirigeret fra Folketingsvalg 2001)

Folketingsvalget 2001 var det 65. valg til Folketinget og blev afholdt den 20. november 2001. Valget blev udskrevet den 31. oktober samme år af daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Valget endte i et regeringsskifte, hvor Anders Fogh Rasmussen, Venstres partiformand, kunne danne en VK-regering støttet af Dansk Folkeparti. Socialdemokratiet fik sit dårligste valg siden jordskredsvalget i 1973 og måtte efter 77 år aflevere titlen som Folketingets største parti.

Folketingsvalget 2001
Kongeriget Danmark
← 1998
medlemmer
Tirsdag d. 20. november 2001
(Folketingsmedlemmer valgt i 2001)
2005
medlemmer →

Der stemtes om 179 pladser i Folketinget:
175 fra Danmark, 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne.[1]
90 mandater for et flertal
Valgdeltagelse 87,1 % (hele Kongeriget)

Parti Leder % Valgt ±
Venstre Anders Fogh Rasmussen 31,2 56 +14
Socialdemokratiet Poul Nyrup Rasmussen 29,1 52 -11
Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard 12,0 22 +9
Konservative Bendt Bendtsen 9,1 16 0
Socialistisk Folkeparti Holger K. Nielsen 6,4 12 -1
Radikale Venstre Marianne Jelved 5,2 9 +2
Enhedslisten Kollektivt lederskab 2,4 4 -1
Kristeligt Folkeparti Jann Sjursen 2,3 4 0
Færøerne
Sambandsflokkurin Kaj Leo Johannesen 27,3 1 +1
Tjóðveldi Høgni Hoydal 24,9 1 +1
Grønland
Inuit Ataqatigiit Josef Motzfeldt 30,8 1 +1
Siumut Hans Enoksen 25,9 1 0
Dette viser partilisten over vundne mandater. Se det samlede resultat nedenfor.
Danish Parliament 2001.svg
Siddende statsminister Ny statsminister
Poul Nyrup Rasmussen
Socialdemokratiet
Anders Fogh Rasmussen
Venstre

Med markant fremgang i både København, Århus og Aalborg hentede Venstre en stor del af partiets ekstra mandater i landets store byer.

På samme dag holdtes kommunalvalg, hvor Venstre også for første og eneste gang fik valgt en borgmester i Århus.

Det var en markant fremgang for Dansk Folkeparti i stort set hele landet, som sikrede partiet den valgsejr, der gjorde partiet til Folketingets tredjestørste parti. Dansk Folkeparti fik sin største stemmeandel i Sønderjyllands Amt med 14,0 procent af stemmerne, men den største fremgang nåede partiet i Nordjyllands Amt, hvor det tidligere medlem af Fremskridtspartiet, Kirsten Jacobsen, ikke stillede op denne gang.

Valget blev en katastrofe for et genoplivet Fremskridtsparti med partistifter Mogens Glistrup tilbage som frontfigur. Partiet mistede sine fire mandater i Folketinget.

SF slap relativt godt fra valget og mistede kun ét mandat. Partiet var gået jævnt tilbage over hele landet. Der var ikke én eneste kreds, hvor partiet ikke havde tabt tilslutning fra vælgerne.

Centrum-Demokraterne fik det værste valg og gik fra at være repræsenteret med otte mandater til at ryge helt ud af Folketinget. Uden for hovedstadsområdet var valget værst for det lille midterparti. Både på Sjælland, Fyn, og i Jylland fik partiet halveret stemmetallene eller skåret dem ned med to tredjedele.

ValgresultatetRediger

Liste Parti Partileder Stemmer % Mandater +/ –
V Venstre, Danmarks Liberale Parti Anders Fogh Rasmussen 1.077.858 31,2% 56 +14
A Socialdemokratiet Poul Nyrup Rasmussen 1.003.323 29,1% 52 –11
O Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard 413.987 12,0% 22 +9
C Det Konservative Folkeparti Bendt Bendtsen 312.770 9,1% 16 -
F Socialistisk Folkeparti Holger K. Nielsen 219.842 6,4% 12 -1
B Det Radikale Venstre Marianne Jelved 179.023 5,2% 9 +2
Ø Enhedslisten Kollektiv ledelse 82.685 2,4% 4 -1
Q Kristeligt Folkeparti Jann Sjursen 78.793 2,3% 4 -
D Centrum-Demokraterne Mimi Jakobsen 61.031 1,8% 0 -8
Z Fremskridtspartiet Mogens Glistrup 19.340 0,5% 0 -4
Løsgængere 1.211 0,0% 0 -
Total (Valgdeltagelse: 87,1 %) 3.484.957 100,0% 175 mandater
Kilde Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

(+/-) – Forskellen af antal pladser i Folketinget i forhold til fordelingen ved forrige valg.


Stemmefordeling
Venstre
  
31.2%
Socialdemokratiet
  
29.1%
Dansk Folkeparti
  
12.0%
Det Konservative Folkeparti
  
9.1%
Socialistisk Folkeparti
  
6.4%
Det Radikale Venstre
  
5.2%
Enhedslisten
  
2.4%
Kristendemokraterne
  
2.3%
Centrum-Demokraterne
  
1.8%
Fremskridtspartiet
  
0.6%

Se ogsåRediger

KildeRediger

  • Statistisk Årsbog 2005 side 42
  1. ^ "Mandat". Folketingets leksikon. Hentet 20. november 2001.