Åbn hovedmenuen

Folketingsvalget 1943 blev afholdt den 23. marts 1943 og var det eneste valg under besættelsen. Det blev afholdt, fordi den 4-årige valgperiode udløb. Med 89,5% er dette folketingsvalg det valg med højest valgdeltagelse i danmarkshistorien.[1] Ved dette valg blev der for første gang brugt partibogstaver. Ved valget var Danmarks Kommunistiske Parti forbudt, og Slesvigsk Parti deltog ikke med den officielle begrundelse, at man var for travlt optaget af at kæmpe på Østfronten i Nazi-Tysklands hære.

Valgresultatet viser, at befolkningen massivt støttede samarbejdspolitikken mellem de fem partier (A, B, C, D og E), der bekendte sig til demokratiet, idet de tilsammen fik over 90%. Samarbejdet sikrede en fælles optræden over for den tyske besættelsesmagt.

Liste Partier Partileder Stemmer Pct. af stemmetal Mandater +/-
A Socialdemokratiet Alsing Andersen 894.632 44,5% 66 +2
C Det Konservative Folkeparti Ole Bjørn Kraft 421.523 21,0% 31 +5
D Venstre Knud Kristensen 376.850 18,7% 28 -2
B Det Radikale Venstre Jørgen Jørgensen 175.179 8,7% 13 -1
R Dansk Samling Arne Sørensen 43.367 2,2% 3 +3
N DNSAP Frits Clausen 43.309 2,1% 3 -
E Danmarks Retsforbund Oluf Pedersen 31.323 1,6% 2 -1
F Bondepartiet Valdemar Thomsen 24.572 1,2% 2 -2
Udenfor Partierne 28 0,0% 0 -
Valgdeltagelse 89,5%
Kilde Hvem Hvad Hvor 1944, Statistisk Aarbog 1950 side 226

(+/-) – Forskellen af antal pladser i Folketinget i forhold til fordelingen ved forrige valg.

NoterRediger