Åbn hovedmenuen

Folketingsvalget 1968

Folketingsvalget den 23. januar 1968 blev udskrevet af statsminister Jens Otto Krag, efter at den socialdemokratiske regering kom i mindretal den 15. december 1967 i en afstemning i Folketinget. Efter valget dannedes en borgerlig flertalsregering bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre, VKR-regeringen, med den radikale partileder Hilmar Baunsgaard som statsminister. Socialdemokratiet kom i opposition for første gang siden 1953, som resultat af valget.

Baggrunden for valgetRediger

I november 1967 devaluerede Storbritannien pundet med 14,3 procent, og den danske socialdemokratiske regering besluttede at lade kronen følge med 7,9 procent. For at bremse en kommende inflation ville regeringen bl.a. fastfryse en dyrtidsportion.[1] Dette skabte splid i SF, der havde været regeringens eneste støtteparti siden valget i 1966 (det såkaldte røde kabinet). En gruppe på seks SF'ere stemte imod forslaget ved dets tredje behandling den 15. december sammen med oppositionspartierne. Dermed kom regeringen i mindretal, og Krag udskrev valg. Dagen efter forlod de seks SF'ere deres parti og dannede Venstresocialisterne (VS).

Valgets følgerRediger

Efter valget i 1968 gik Socialdemokraterne tilbage med syv mandater, SF var i splittelse og blev nærmest halveret, mens venstresocialisterne kun lige kom over spærregrænsen. Venstre gik lidt tilbage og de Konservatve lidt frem. Liberalt Centrum mistede alle sine fire mandater og kom ikke i Folketinget igen. Den store valgvinder var Radikale Venstre som fordoblede sit mandatantal fra 13 til 27, og opnåede flertal sammen med Venstre og de Konservative. De efterfølgende forhandlinger resulterede i en flertalsregering bestående af de tre partier med Hilmar Baunsgaard som den første og foreløbig eneste radikale statsminister siden 1920.[2]

Liste Partier Partileder Stemmer Pct. af stemmetal Mandater +/-
A Socialdemokratiet Jens Otto Krag 974.833 34,2% 62 -7
C Det Konservative Folkeparti Poul Sørensen 581.051 20,4% 37 +3
D Venstre Poul Hartling 530.167 18,6% 34 -1
B Det Radikale Venstre

Hilmar Baunsgaard

427.304 15,0% 27 +14
F Socialistisk Folkeparti Aksel Larsen 174.553 6,1% 11 -9
Y Venstresocialisterne Kollektiv Ledelse 57.184 2,0% 4 Nyt Parti
L Liberalt Centrum Bent Novak 37.407 1,3% 0 -4
K Danmarks Kommunistiske Parti Knud Jespersen 29.706 1,0% 0 -
E Danmarks Retsforbund Ib Christensen 21.124 0,7% 0 -
U De Uafhængige Iver Poulsen 14.360 0,5% 0 -
S Slesvigsk Parti 6.831 0,2% 0 -
Udenfor Partierne 127 0,0% 0 -
Valgdeltagelse 89,3%
Kilde Folketinget.dk

Danmarkshistorien.dk

(+/-) – Forskellen af antal pladser i Folketinget i forhold til fordelingen ved forrige valg.

ReferencerRediger

  1. ^ Nielsen, Henrik S., 1991: Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, bind 14 – Landet blev by. Gyldendal. Side 320
  2. ^ Politikens etbinds Danmarkshistorie, s. 368, af Benito Scocoza OG Grethe Jensen, Politikens Forlag