Folketingsvalget 27. maj 1853
Der afholdtes valg til Folketinget 27. maj 1853, 3 måneder efter forrige valg. Baggrunden var, at regeringen ikke fik det nødvendige flertal på 3/4 i den samlede Rigsdag ved en afstemning om hvem der skulle efterfølge Frederik VII.
I Danmark valgtes 100 folketingsmedlemmer i 100 enkeltmandsvalgkredse. På Færøerne valgtes 1 medlem 17. juni 1853.[1] Der blev afholdt mindst 22 suppleringsvalg i den efterfølgende valgperiode frem til næste folketingsvalg 1. december 1854 for folketingsmedlemmer som nedlagde deres mandat eller døde.[2]
57 folketingsmedlemmer i Danmark blev valgt ved kåring,[3] mens 43 blev valgt ved skriftlig afstemning. Ved de skriftlige valg var der i 4 valgkredse 3 kandidater, og i 39 valgkredse var der 2 kandidater.[4] I de 43 valgkredse med afstemning var der i alt 93.062 valgberettigede vælgere. 25,4 % af de valgberettigede vælgere i de 39 valgkredse stemte.[5]
Resultat redigér
Uddybende artikel: Folketingsmedlemmer valgt 27. maj 1853| Parti | Stemmer i alt | Procent | Mandater | +/- |
|---|---|---|---|---|
| Alliancen af Højre og Bondevenner | 61 | +9 | ||
| De Nationalliberale | 33 | -7 | ||
| Uden for gruppe | 7 | -2 | ||
| Total | 101 |
Se også redigér
Referencer redigér
- ^ Det statistiske Bureau 1854, s. XLVIII.
- ^ Det statistiske Bureau 1854, s. XL-XLI.
- ^ Det statistiske Bureau 1854, s. XXVIII.
- ^ Det statistiske Bureau 1854, s. XXIX.
- ^ Det statistiske Bureau 1854, s. XXXIX.
Kilder redigér
- Statistisk Tabelværk. Ny Række, niende Bind, indeholdende tabellariske Oversigter over de Valgberettigede samt over Valgrettens Afbenyttelse ved Folkethingsvalgene i Kongeriget Danmark i Aarene 1852 og 1853, København: Det statistiske Bureau, 1854
- Skov, Kaare R.(1999). Demokratiets Danmarkshistorie – Gennem 150 år København: Aschenhoug, s. 7.