Forfatningshistorie

Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.


Forfatningshistorie betegner den del af retshistorien, som studerer en eller flere forfatning(er), der ikke længere er gyldig(e).[1] Dermed har forfatningshistorie flere ligheder med statsforfatningsret, som er den juridiske disciplin, der studerer gældende forfatning(er).[2]

I perioden 1665 - 1849 var Kongeloven Danmarks (første) forfatning.
Junigrundloven anno 1849 (den første version af Grundloven) var Danmarks forfatning i perioden 1849 - 1866.

Danmarks forfatningshistorie

redigér

Selv om Jyske Lov (1241) og Erik Klippings håndfæstning (1282) indeholdt regler for, hvordan Danmarks Rige skulle styres; så var Danmarks første egentlige forfatning Kongeloven (anno 1665, men offentliggjort i 1709).[3] Enevælden og Kongeloven blev indført pga. Roskildefreden (1658).[4]

Den 5. juni 1849 blev Kongeloven afløst af Grundloven som Danmarks forfatning.[5] Grundloven er blevet ændret fire gange.[6] Grundloven blev ændret i 1866 (pga. nederlaget i 1864) og 1915 (herved kvinder og tjenestefolk fik stemmeret) og 1920 (i anledning af Genforeningen); [i 1939 blev forslaget til en grundlovsændring vedtaget af både Folketinget og Landstinget, men forkastet ved folkeafstemning].[7]


Augustoprøret, som skete d. 29. august 1943, markerer en statsretlig nødretssituation i Danmarks forfatningshistorie; for Danmarks regering trådte tilbage og Rigsdagen stoppede med at samles.[8]


Den gældende (femte) version af Grundloven trådte i kraft i 1953 og medførte, at Landstinget blev afskaffet m.m.[9] Det seneste bidrag til Danmarks forfatningshistorie er forarbejder til 1953-grundlovens bestemmelser.[10]

EU's Forfatningstraktat

redigér

EU forsøgte i 2004 - 2005 at få vedtaget en forfatning for hele unionen, den såkaldte forfatningstraktat, men processen strandede, efter at et flertal af Frankrigs og Hollands vælgere stemte nej i 2005.[11]

Se også

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ side X i Ditlev Tamm (2002): Retshistorie. Danmark – Europa – globale perspektiver. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 87-574-0582-4 (tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog)
  2. ^ side 13 i Henrik Zahle (1998): EU og den danske grundlov. CHRISTIAN EJLERS’ FORLAG. ISBN 87 7241 866 4 (tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog) & side 19 i bogen Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk statsret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave. 2020. ISBN 978-87-574-4287-8
  3. ^ siderne 62 - 68 i Morten Kjær & Helle Vogt (2023): En dansk retshistorie – fra middelalder til grundlov. 2. udgave. Nord Academic. ISBN 978-87-12-07163-1
  4. ^ Roskildefreden 1658 - i perspektiv på historie-online.dk
  5. ^ side 23 i Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk statsret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave. 2020. ISBN 978-87-574-4287-8
  6. ^ Grundlovens og folkestyrets udvikling på ft.dk
  7. ^ Ny grundlov? på lex.dk
  8. ^ siderne 33 - 36 i Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk statsret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave. 2020. ISBN 978-87-574-4287-8
  9. ^ siderne 24 - 27 i Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk statsret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave. 2020. ISBN 978-87-574-4287-8 & side 105 i Poul Andersen: Dansk Statsforfatningsret. 1964. Andet Oplag. Gyldendal (tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog)
  10. ^ siderne 497 - 504 (Bilag 9) i Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk statsret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave. 2020. ISBN 978-87-574-4287-8
  11. ^ "EU's forfatningstraktat". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  12. ^ Die Verfassung des Deutschen Reichs („Weimarer Reichsverfassung“) vom 11. August 1919 på jura.uni-wuerzburg.de

Eksterne henvisninger

redigér
 Spire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.