Formel 1 1970 var 1970-sæsonen af verdensmesterskabet i Formel 1. Det var den 21. gang, at mesterskaberne blev afholdt. Sæsonen begyndte den 7. martsKyalami Grand Prix Circuit i Midrand, og sluttede 25. oktoberMagdalena Mixhuca i Mexico City.

Automobil-Weltmeisterschaft 1970
Verdensmester
Kører: Østrig Jochen Rindt
Konstruktør: Storbritannien Lotus-Ford
Sæsondata
Antal løb: 13

← Sæson 1969

Sæson 1971 →

Jochen Rindt vandt mesterskabet i sæsonen, trods en fatalt uheld ved kvalifikationen til Italiens Grand Prix 1970.

Kørermesterskabet blev vundet posthumt af østrigske Jochen Rindt, som led et fatalt uheld i kvalifikationen til Italiens Grand Prix. Trods hans død, så havde han opbygget en så stor føring i mesterskabet, at han stadig vandt. Rindt blev hermed den eneste posthume mester i Formel 1 nogensinde.[1]

Sæsonen huskes bedst for de tragiske dødsfald som der skete under den. Ud over Rundt, så mistede newzealandske Bruce McLaren livet under en træningssession på Goodwood Circuit i England, og britiske Piers Courage døde som resultat af et uheld ved Hollands Grand Prix.[2]

Sæsonkalender redigér

Nr. Grand Prix Bane Dato
1 Sydafrikas Grand Prix   Kyalami Grand Prix Circuit, Midrand 7. marts
2 Spaniens Grand Prix   Circuito Permanente del Jarama, Madrid 19. april
3 Monacos Grand Prix   Circuit de Monaco, Monte Carlo 10. maj
4 Belgiens Grand Prix   Circuit de Spa-Francorchamps, Stavelot 7. juni
5 Hollands Grand Prix   Circuit Zandvoort, Zandvoort 21. juni
6 Frankrigs Grand Prix   Circuit de Charade, Clermont-Ferrand 5. juli
7 Storbritanniens Grand Prix   Brands Hatch, West Kingsdown 18. juli
8 Tysklands Grand Prix   Hockenheimring, Hockenheim 2. august
9 Østrigs Grand Prix   Österreichring, Spielberg 16. august
10 Italiens Grand Prix   Autodromo Nazionale Monza, Monza 6. september
11 Canadas Grand Prix   Circuit Mont-Tremblant, Mont-Tremblant 20. september
12 USA's Grand Prix   Watkins Glen International, Watkins Glen 4. oktober
13 Mexicos Grand Prix   Magdalena Mixhuca, Mexico City 25. oktober
Kilde:[3]

Resultater redigér

Grand Prix redigér

Runde Grand Prix Pole position Hurtigste omgang Vinder Konstruktør Rapport
1 Sydafrikas Grand Prix   Jackie Stewart   Jack Brabham   Jack Brabham   Brabham-Ford Rapport
2 Spaniens Grand Prix   Jack Brabham   Jack Brabham   Jackie Stewart   March-Ford Rapport
3 Monacos Grand Prix   Jackie Stewart   Jochen Rindt   Jochen Rindt   Lotus-Ford Rapport
4 Belgiens Grand Prix   Jackie Stewart   Chris Amon   Pedro Rodríguez   BRM Rapport
5 Hollands Grand Prix   Jochen Rindt   Jacky Ickx   Jochen Rindt   Lotus-Ford Rapport
6 Frankrigs Grand Prix   Jacky Ickx   Jack Brabham   Jochen Rindt   Lotus-Ford Rapport
7 Storbritanniens Grand Prix   Jochen Rindt   Jack Brabham   Jochen Rindt   Lotus-Ford Rapport
8 Tysklands Grand Prix   Jacky Ickx   Jacky Ickx   Jochen Rindt   Lotus-Ford Rapport
9 Østrigs Grand Prix   Jochen Rindt   Jacky Ickx

  Clay Regazzoni

  Jacky Ickx   Ferrari Rapport
10 Italiens Grand Prix   Jacky Ickx   Clay Regazzoni   Clay Regazzoni   Ferrari Rapport
11 Canadas Grand Prix   Jackie Stewart   Clay Regazzoni   Jacky Ickx   Ferrari Rapport
12 USA's Grand Prix   Jacky Ickx   Jacky Ickx   Emerson Fititpaldi   Lotus-Ford Rapport
13 Mexicos Grand Prix   Clay Regazzoni   Jacky Ickx   Jacky Ickx   Ferrari Rapport
Kilde:[3][4]

Kørermesterskabet redigér

Pos. Kører RSA
 
ESP
 
MON
 
BEL
 
NED
 
FRA
 
GBR
 
GER
 
AUT
 
ITA
 
CAN
 
USA
 
MEX
 
Point
1   Jochen Rindt 13 Ret 1F RetF 1P 1 1P 1 RetP DNS† 45
2   Jacky Ickx Ret Ret Ret 8 3F RetP Ret 2P F 1F RetP 1 4P F 1F 40
3   Clay Regazzoni 4 4 Ret 2F 1F 2F 13 2P 33
4   Denny Hulme 2 Ret 4 4 3 3 Ret 4 Ret 7 3 27
5   Jackie Stewart 3P 1 RetP RetP 2 9 Ret Ret Ret 2 RetP Ret Ret 25
6   Jack Brabham 1F RetP F 2 Ret 11 3F 2F Ret 13 Ret Ret 10 Ret 25
7   Pedro Rodríguez 9 Ret 6 1 10 Ret Ret Ret 4 Ret 4 2 6 23
8   Chris Amon Ret Ret Ret 2F Ret 2 5 Ret 8 7 3 5 4 23
9   Jean-Pierre Beltoise 4 Ret Ret 3 5 13 Ret Ret 6 3 8 Ret 5 16
10   Emerson Fititpaldi 8 4 15 DNS 1 Ret 12
11   Rolf Stommelen Ret Ret DNQ 5 DNQ 7 DNS 5 3 5 Ret 12 Ret 10
12   Henri Pescarolo 7 Ret 3 6 8 5 Ret 6 14 Ret 7 8 9 8
13   Graham Hill 6 4 5 Ret NC 10 6 Ret DNS NC Ret Ret 7
14   Bruce McLaren Ret 2 Ret 6
15   Reine Wisell 3 NC 4
16   Mario Andretti Ret 3 Ret Ret Ret 4
17   Ignazio Giunti 4 14 7 Ret 3
18   John Surtees Ret Ret Ret 6 Ret 9 Ret Ret 5 Ret 8 3
19   John Miles 5 DNQ DNQ Ret 7 8 Ret Ret Ret DNS 2
20   Jackie Oliver Ret Ret Ret Ret Ret Ret Ret Ret 5 Ret NC Ret 7 2
21   Johnny Servoz-Gavin Ret 5 DNQ 2
22   François Cevert Ret 11 7 7 Ret 6 9 Ret Ret 1
23   Peter Gethin Ret Ret 10 NC 6 14 Ret 1
24   Dan Gurney Ret 6 Ret 1
25   Derek Bell Ret 6 1
  Jo Siffert 10 DNQ 8 7 Ret Ret Ret 8 9 Ret Ret 9 Ret 0
  Ronnie Peterson 7 NC 9 Ret 9 Ret Ret NC 11 0
  Andrea de Adamich DNQ DNQ DNQ NC DNS DNQ 12 8 Ret DNQ 0
  John Love 8 0
  George Eaton Ret DNQ DNQ Ret 12 Ret 11 Ret 10 Ret 0
  Peter de Klerk 11 0
  Dave Charlton 12 0
  Piers Courage Ret DNS NC Ret Ret† 0
  Tim Schenken Ret Ret NC Ret 0
  Pete Lovely DNQ DNQ NC DNQ 0
  Silvio Moser DNQ DNQ DNQ Ret DNQ 0
  Jo Bonnier DNQ Ret 0
  Gus Hutchinson Ret 0
  Alex Soler-Roig DNQ DNS DNQ 0
  Brian Redman DNS DNQ 0
  Hubert Hahne DNQ 0
  Nanni Galli DNQ 0
  Peter Westbury DNQ 0
Pos. Kører RSA
 
ESP
 
MON
 
BEL
 
NED
 
FRA
 
GBR
 
GER
 
AUT
 
ITA
 
CAN
 
USA
 
MEX
 
Point
Kilde:[5]
Farve Betydning Point
Guld Vinder 9
Sølv 2. plads 6
Bronze 3. plads 4
Grøn 4. plads 3
5. plads 2
6. plads 1
Blå Ikke-point
Ikke-klassificeret (NC)
Lilla Kom ikke i mål (Ret)
Rød Kvalificeredes ikke (DNQ)
Præ-kvalificeredes ikke (DNPQ)
Sort Diskvalificeret (DSQ)
Blank Startede ikke (DNS)
Løb aflyst/afblæst (C)
Trænede ikke (DNP)
Ekskluderet (EX)
Ankom ikke (DNA)
Trukket tilbage (WD)

P – Pole position

F – Hurtigste omgang

† - Fatalt uheld

Kontruktørmesterskabet redigér

Kun den øverst placeret bil fra konstruktøren scorede point til konstruktørmesterskabet.

Pos. Team RSA
 
ESP
 
MON
 
BEL
 
NED
 
FRA
 
GBR
 
GER
 
AUT
 
ITA
 
CAN
 
USA
 
MEX
 
Point
1  Lotus-Ford 5 4 1 Ret 1 1 1 1 15 DNS NC 1 NC 59
2  Ferrari Ret Ret Ret 4 3 14 4 2 1 1 1 4 1 52
3  March-Ford 3 1 7 2 2 2 5 7 8 2 3 5 4 48
4  Brabham-Ford 1 Ret 2 5 11 3 2 5 3 5 Ret 10 Ret 35
5  McLaren-Ford 2 2 4 6 4 3 3 10 4 6 7 3 35
6  BRM 9 Ret 6 1 10 12 Ret Ret 4 Ret 4 2 6 23
7  Matra 4 Ret 3 3 5 5 Ret 6 6 3 7 8 5 23
8  Surtees-Ford Ret 9 Ret Ret 5 6 8 3
 McLaren-Alfa Romeo DNQ DNQ DNQ NC DNS DNQ 12 8 Ret DNQ 0
 De Tomaso-Ford Ret DNS NC Ret Ret DNS DNQ Ret Ret NC Ret 0
 Tyrrell-Ford DNS Ret Ret Ret 0
 Bellasi-Ford DNQ DNQ DNQ Ret DNQ 0
Pos. Team RSA
 
ESP
 
MON
 
BEL
 
NED
 
FRA
 
GBR
 
GER
 
AUT
 
ITA
 
CAN
 
USA
 
MEX
 
Point
Kilde:[6]
Farve Betydning Point
Guld Vinder 9
Sølv 2. plads 6
Bronze 3. plads 4
Grøn 4. plads 3
5. plads 2
6. plads 1
Blå Ikke-point
Ikke-klassificeret (NC)
Lilla Kom ikke i mål (Ret)
Rød Kvalificeredes ikke (DNQ)
Præ-kvalificeredes ikke (DNPQ)
Sort Diskvalificeret (DSQ)
Blank Startede ikke (DNS)
Løb aflyst/afblæst (C)
Trænede ikke (DNP)
Ekskluderet (EX)
Ankom ikke (DNA)
Trukket tilbage (WD)

Referencer redigér

  1. ^ Books, Carlton. "Jochen Rindt becomes the first posthumous champion" ESPN. Hentet 27. juli 2023.
  2. ^ "Lauda, Hunt and Rush: How deadly was 1970s Formula 1?" BBC Sport. 22. september 2013. Hentet 28. juli 2023.
  3. ^ a b "1970 Race Results" Formula 1. Hentet 27. juli 2023.
  4. ^ "1970 Fatest Laps" Formula 1. Hentet 27. juli 2023.
  5. ^ "1970 Driver Standings" Formula 1. Hentet 27. juli 2023.
  6. ^ "1970 Constructor Standings" Formula 1. Hentet 27. juli 2023.

Eksterne henvisninger redigér