I nordisk mytologi er Forsete søn af Balder og Nanna Nepsdatter, og har sit embede og bolig i Asgård. Han omtales af Snorre i eddakvadet Grimnismal, der beskriver hans sal, Glitner, med tag af sølv og gyldne stolper, hvor han stifter fred og forlig.[1] Forsete er guders og menneskers retfærdigste forligsdommer.

Forsete sidder i retten (1881) af Carl Emil Doepler.

Den frisiske gud FositeRediger

Sandsynligvis var Forsete oprindeligt hverken Balders søn eller forligsdommer. Da Sankt Willibrord i 700-tallet kom til Frisland, hørte han om en hedensk afgud, Fosite, på en ø mellem frisernes og danernes land; et helligsted, hvor Willibrord gik i land og slagtede øens hellige kvæg. Vandet fra helligkilden brugte han til at døbe i. Sandsynligvis er denne frisiske Fosite bragt videre til Norge, måske af frisiske købmænd. Hvad hans frisiske navn viste til, og hvor udbredt dyrkelsen af ham var blandt friserne, ved man ikke; men nogen ringe gud har han ikke været, når han fik en plads i den norrøne gudekreds.[2]

Adam af Bremen hævdede, at Helgoland var Fosites hellige ø, men han nævnes aldrig af Saxo.[3]

HelligstedRediger

På Onsøy (= Odins ø) [4] - et af de meget få norske stednavne, der er tilknyttet Odin - udenfor Fredrikstad ligger Forsetes eneste kendte helligsted i Norden: Gården Forsetlund.[5]

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

  1. ^ http://heimskringla.no/wiki/Grimnismal_(B.C.Sandvig) vers 15
  2. ^ Anders Bæksted: Guder og helte i Norden (s. 179), Politikens Forlag, 1965
  3. ^ Jacob Grimm: Teutonic mythology, bind 1 (s. 231) [1]
  4. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 7. april 2018. Hentet 7. april 2018.
  5. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 7. april 2018. Hentet 7. april 2018.