Åbn hovedmenuen

Frédéric Joliot-Curie

fransk politiker og fysiker

Jean Frédéric Joliot-Curie født Joliot (født 19. marts 1900, død 14. august 1958) var en fransk fysiker og nobelprismodtager.

Frédéric Joliot-Curie

Joliot-Curie Harcourt 1948 3.jpg

Personlig information
Født 19. marts 1900Rediger på Wikidata
ParisRediger på Wikidata
Død 14. august 1958 (58 år)Rediger på Wikidata
ParisRediger på Wikidata
Dødsårsag LeversygdomRediger på Wikidata
Politisk parti Parti communiste françaisRediger på Wikidata
Ægtefælle Irène Joliot-Curie (fra 1926)Rediger på Wikidata
Børn Hélène Langevin-Joliot,
Pierre JoliotRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Paris Universitet,
École supérieure de physique et de chimie industrielles de la ville de Paris,
Lycée LakanalRediger på Wikidata
Medlem af Royal Society,
Académie des sciences,
Sovjetunionens videnskabsakademi,
Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi,
Ungarsk Videnskabsakademi med flereRediger på Wikidata
Beskæftigelse Professor, kernefysiker, fysiker, kemiker, politikerRediger på Wikidata
Fagområde FysikRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Collège de France (1937-1958), Paris UniversitetRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Kommandør af Æreslegionen,
Matteucci-medaljen,
Foreign Member of the Royal Society,
Honorary doctor of the Jagiellonian University of Krakow,
Order of the Cross of Grunwald, 3rd class med flereRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Indholdsfortegnelse

BiografiRediger

Tidlige årRediger

Født i Paris, Frankrig, han tog kandidateksamen fra École supérieure de physique et de chimie industrielles de la ville de Paris. I 1925 blev han assistent til Marie Curie på Curie Instituttet (Radium Instituttet) i Paris. Han blev forelsket i hendes datter Irène Curie, og kort tid efter deres ægteskab i 1926, ændrede de begge deres efternavne til Joliot-Curie. Efter pres fra Marie opnåede han en anden bachelorgrad og en doktorgrad i videnskab, med sin afhandling om elektrokemi af radio-elementer.

KarriereRediger

Mens han var lektor ved Paris Naturvidenskabelige Fakultet, samarbejdede han med sin kone om forskning i strukturen i atomer, især på fremskrivning af cellekerner, som var et vigtigt skridt i opdagelsen af neutronen. I 1935 blev de tildelt Nobelprisen i kemi.

I 1937 forlod han Radium Institut for at blive professor ved Collège de France og arbejdede med nukleare kædereaktioner og kravene til en vellykket opførelse af en atomreaktor, der bruger kontrolleret nuklear fission til at generere energi ved hjælp af uran og tungt vand. Joliot-Curie var en af de videnskabsmænd, der nævnes i Albert Einsteins brev til præsident Roosevelt, som en af de førende forskere på vej til at skabe kædereaktioner. 2. verdenskrig satte dog stort set Joliots forskning i stå.

Da den nazistiske invasion i 1940 fandt sted, formåede Joliot-Curie at smugle sine arbejdsdokumenter og materialer til England sammen med Hans von Halban og Lew Kowarski. Under den franske besættelse deltog han aktivt i den franske modstandsbevægelse som medlem af Front National.

 
Irène Curie + Frédéric Joliot (1934)


Se ogsåRediger

Eksterne henvisningerRediger

 Stub
Denne naturvidenskabelige biografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.