Frømandskorpset
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Frømandskorpset (FKP) er en specialoperationsstyrke, der er uddannet til at varetage særligt krævende opgaver på og under vandet samt i kystnære landområder. Enheden er hjemmehørende på Marinestation Kongsøre ved Isefjorden og løser civile og militære opgaver i krig og fred.
Frømandskorpset | |
---|---|
![]() Frømandskorpsets logo | |
Aktiv | 1970 (1957) |
Land |
![]() |
Værn | Søværnet |
Type |
Specialoperationsstyrke Maritim Indsatsstyrke |
Rolle |
Maritime opgaver:
Land opgaver:
|
Myndighedsniveau | III |
Overordnet myndighed | Specialoperationskommandoen (SOKOM) |
Del af | Forsvaret |
Hovedkvarter | Marinestation Kongsøre |
Kaldenavn(e) | FKP, Frøerne |
Slag og krige |
Operation Desert Shield Operation Desert Storm Operation Sharp Guard Operation Enduring Freedom Task Force K-Bar Operation Anaconda ISAF Operation Iraqi Freedom Operation Allied Provider Operation Ocean Shield |
Dekorationer | Anders Lassen Fondens legat |
Hjemmeside | Forsvaret.dk/FKP |
Ledere | |
Nuværende Leder | Jens Birkebæk Bach (Kommandørkaptajn) |
Kendte ledere |
Tidligere ledere:
|
Korpset modtager årligt over 500 ansøgere, hvoraf 4-10 gennemfører uddannelsen på elevskolen og bliver udnævnt til frømænd. Der knyttes mange historier til Frømandskorpset, og et mindre antal af dem har bund i virkeligheden. Stort set alle opgaver er klassificeret 'hemmelig', og alle tjenestegørende frømænd i korpset er anonyme. Det gøres for at beskytte hver enkelt frømand og hans familie og for at give arbejdsro.
En frømand gør tjeneste så længe han kan bestå de krav, der er tilstrækkelige til at opretholde operativ status. Efter sidste forsvarsforlig har Frømandskorpset og Jægerkorpset modtaget midler til indkøb af nyt militært udstyr.
OpgaverRediger
Hovedopgaven er rekognoscering, men opgaver som angreb på fjendtlige skibe, sabotageaktioner på faste installationer. Egentlige kampopgaver forekommer også. Herudover udgør Frømandskorpset sammen med Jægerkorpset og Politiets Aktionsstyrke Danmarks antiterrorberedskab. Korpset støtter desuden det øvrige politi med opklaring af kriminalsager, der kræver højt specialiseret dykning. Tilsvarende ydes assistance til eksempelvis miljømyndigheder, der kan have nytte af korpsets færdigheder, fx ved inspektion af undervandsinstallationer. Korpset har i starten af 2000'erne sammen med Jægerkorpset været indsat hemmeligt i krigene i Afghanistan og Irak samt som indsatsstyrke til sikring af handelsskibe ved Afrikas Horn i Operation Ocean Shield.
Frømandskorpset gennemfører en række kurser, blandt andet:
- Kampsvømmerkursus på to uger.
- Avanceret iltdykkerkursus.
- Redningssvømmerkursus.
- Overlevelseskursus.
HistorieRediger
Korpset blev oprettet 17. juni 1957 med forbillede i britiske Special Boat Service, amerikanske Underwater Demolition Team og Marinejegerkommandoen i Norge.[1] I begyndelsen var det organiseret under Søværnets Dykkerskole på Flådestation København på Holmen i København. Korpset blev selvstændigt i 1970 og administrativt underlagt undervandsbådseskadren. I 2004 blev korpset en selvstændig myndighed direkte underlagt Søværnets Operative Kommando (SOK, nu Marinestaben). Den 1. juli 2015 blev korpset overført som en myndighed under Specialoperationskommandoen (SOKOM).[2]
Kendte frømændRediger
ReferencerRediger
Eksterne henvisningerRediger
Spire Denne artikel om sømilitære emner er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |