Ortopædkirurgi
Ortopædkirurgi (i dag kaldet ortopædkirurgi eller ortopædisk kirurgi, tidligere kaldet ortopædi).
Navnet blev konstrueret i 1741 af den franske læge Nicolas Andry ud fra græsk orthos (lige) og paidion (barn), og omhandlede oprindeligt den ikke-kirurgiske behandling af børn med primært skoliose (skæv rygsøjle). Nu omhandler dette lægevidenskabelige speciale den kirurgiske og ikke-kirurgiske behandling af skader samt medfødte og erhvervede lidelser i bevægeapparatet.
Der er i Danmark 9 subspecialer:
- Traumatologi – skader inklusive knoglebrud
- Børneortopædi – medfødte misdannelser samt visse skader på bevægeapparatet
- Håndkirurgi (herunder replantationskirurgi som betegner operationen hvor man påopererer afhuggede lemmer)
- Knæ og hoftealloplastik – Indsættelse af et kunstigt led i knæ og hofte.
- Rygkirurgi – Operation af rygskader såsom knoglebrud, rygdeformiteter såsom skoliose (skæv rygsøjle) samt rygsygdomme såsom diskusprolaps
- Tumorkirurgi – Kirurgisk behandling af kræft i bevægeapparatet.
- Fod- og ankelkirurgi - Behandling af fod og ankellidelser.
- Skulder- og albuekirurgi - Behandling af skader på albue og skulder. Her også indsættelse af skulderalloplastik.
- Idrætstraumatologi - behandling af idrætsskader som for eksempel rekonstruktion af forreste korsbåndslæsioner.
I Danmark bemandes den kirurgiske del af skadestuerne med læger fra ortopædkirurgisk afdeling, og en af ortopædkirurgiens største opgaver er behandlingen af knoglebrud (frakturer), dels gipsskinne og ortoser (skinner og herunder korset) samt ved hjælp af osteosyntese, dvs. operativt vha. skruer, skinner, stave m.m. Forud for en ortopædkirurgisk operation foretages ofte en artroskopi. Ortopædiens symbol er et lille skævt træ som står op ad en lige stav og omviklet med forbinding. Ortopædkirurgien varetages af en person som er speciallæge i ortopædisk kirurgi, i daglig tale en ortopædkirurg.
Se ogsåRediger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |