Frank-Walter Steinmeier

tysk politiker
Frank-Walter Steinmeier
Frank-Walter Steinmeier Feb 2014 (cropped).jpg
Frank-Walter Steinmeier i februar 2014.
Tysklands præsident
Nuværende
Overtaget embede
19. marts 2017
Kansler Angela Merkel
Valgt ved Præsidentvalget i 2017
Foregående Joachim Gauck
Tysklands udenrigsminister
Embedsperiode
17. december 2013 – 27. januar 2017
Kansler Angela Merkel
Del af Regeringen Merkel III
Foregående Guido Westerwelle
Efterfulgt af Sigmar Gabriel
Embedsperiode
22. november 2005 – 27. oktober 2009
Kansler Angela Merkel
Del af Regeringen Merkel I
Foregående Joschka Fischer
Efterfulgt af Guido Westerwelle
Leder af SPD i Forbundsdagen
Embedsperiode
27. oktober 2009 – 16. december 2013
Foregående Peter Struck
Efterfulgt af Thomas Oppermann
Tysklands vicekansler
Embedsperiode
21. november 2007 – 27. oktober 2009
Kansler Angela Merkel
Del af Regeringen Merkel I
Foregående Franz Müntefering
Efterfulgt af Guido Westerwelle
Stabschef for Forbundskansleriet
Embedsperiode
31. juli 1999 – 22. november 2005
Kansler Gerhard Schröder
Foregående Bodo Hombach
Efterfulgt af Thomas de Maizière
Medlem af Forbundsdagen
Nuværende
Overtaget embede
27. oktober 2009
Valgt ved Valget i 2009
Valgkreds Brandenburg an der Havel – Potsdam-Mittelmark I – Havelland III – Teltow-Fläming I
Personlige detaljer
Født 5. januar 1956 (61 år)
Detmold, Vesttyskland
(i dag Tyskland)
Politisk parti SPD
Ægtefælle Elke Büdenbender
Uddannelses­sted Justus-Liebig-Universität Gießen
Signatur
Links
Link til Frank-Walter Steinmeiers hjemmeside
Facebook @FrankWalterSteinmeier

Frank-Walter Steinmeier (født 5. januar 1956 i Detmold, Nordrhein-Westfalen, Vesttyskland) er en tysk politiker og regeringens kandidat til valget af Tysklands forbundspræsident i februar 2017. Han blev valgt 12. februar 2017 med 931 ud af 1.293 stemmer i Forbundsforsamlingen og tiltrådte embedet den 19. marts 2017.[1]

Fra 22. november 2005 til 28. oktober 2009 var han udenrigsminister i regeringen Angela Merkel I. 21. november 2007 overtog han posten som vicekansler efter Franz Müntefering, og var i første halvdel af 2007 præsident for Rådet for Den Europæiske Union. Fra 17. december 2013 til 27. januar 2017 var han udenrigsminister i regeringen Angela Merkel III.

Liv og politisk karriereRedigér

Steinmeier er uddannet i statskundskab og jura fra Universität Gießen i 1986 og arbejdede efterfølgende som videnskabelig assistent, indtil han i 1991 opnåede doktorgraden i jura.

Den politiske karriere begyndte allerede under skoletiden, hvor Steinmeier blev medlem af SPD's ungdomsorganisation, Jusos. Efter endt uddannelse blev han ansat som mediejuridisk og -politisk rådgiver i 1991 i delstatskansleriet for Niedersachsen i Hannover. I 1993 blev han leder af delstatens daværende regeringsleder Gerhard Schröders kontor og i 1996 blev han statssekretær og chef for hele delstatskansleriet. Steinmeier fulgte i 1998 med Schröder til den føderale regering som statssekretær og fuldmægtig for efterretningstjenesten i kansleriet. I 1999 blev han chef for kansleriet.

I 2005 blev han udnævnt til udenrigsminister i Angela Merkels første regering, en stor koalition bestående af hans eget parti SPD og CDU/CSU, og var partiets første udenrigsminister siden Willy Brandt, der sad fra 1966 til 1969. I november 2007 blev han udnævnt til at efterfølge Franz Müntefering som vicekansler.

Ved forbundsdagsvalget 2009 var han spidskandidat for SPD, men partiet fik efterkrigstidens værste valgresultat med kun 23 %. Fra 2009 til 2013 var Steinmeier partiets gruppeformand i Forbundsdagen. Efter forbundsdagsvalget 2013 dannede Angela Merkel en ny regering med SPD, og Steinmeier overtog igen posten som udenrigsminister. Den 27. januar 2017 trak han sig tilbage som minister for at bleve Forbundspræsident i valget den 12. februar.

ReferencerRedigér

  1. ^ ritzau (12. februar 2017). "Tyskland har valgt sin næste præsident". tv2.dk (TV 2). Hentet 12. februar 2017. 

Eksterne henvisningerRedigér