Frans Nielsen

dansk ishockeyspiller (født 1984)

Frans Nielsen (født d. 24. april 1984) er en dansk professionel ishockeyspiller der spiller for Eisbären Berlin i den tyske ishockeyliga. Han blev draftet af New York Islanders som nr. 87 i 2002 og debuterede i 2007 som den første danske ishockeyspiller i verdens stærkeste ishockeyliga, National Hockey League (NHL). Frans er søn af den tidligere danske landsholdsspiller Frits Nielsen og bror til den danske landsholdsmålmand Simon Nielsen, der spiller for Herning Blue Fox.

Frans Nielsen
28. november 2021
Personlig information
Født24. april 1984 (40 år) Rediger på Wikidata
Herning, Danmark Rediger på Wikidata
Højde183 cm Rediger på Wikidata
Vægt82 kg Rediger på Wikidata
FarFrits Nielsen Rediger på Wikidata
SøskendeSimon Nielsen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseIshockeyspiller Rediger på Wikidata
Deltog iVM i ishockey 2018,
VM i ishockey 2022 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Frans Nielsen 2015

Nielsen betragtes af mange ishockey-eksperter, trænere og med- og modspillere som en af de mest undervurderede spillere i NHL[1], dette skyldes bl.a. at Frans Nielsens største styrke ligger i de mere defensive aspekter af spillet. Hans gode teknik og skøjteløb gør ham dog også farlig foran modstandernes mål, hvor han med sit berømte signatur-træk, der populært kaldes for "The Danish Backhand of Judgement", er en af NHL's bedste straffeslagsskytter.[2]

Tidlig karriere

redigér

Efter en flot sæson for Herning i 2000-01 skiftede Frans Nielsen til Malmö Redhawks i Sverige. Den første sæson blev delt mellem Malmøs eliteseriehold og deres U20 juniorhold. Derefter etablerede Frans Nielsen sig i den svenske eliteserie som en ansvarlig ung center. I sæsonen 2005-06 spillede Frans Nielsen for Timrå IK i den svenske eliteserie efter at han sæsonen forinden havde været med til at rykke ned med Malmö Redhawks.

 
Frans Nielsen (nr. 51) i kamp for New York Islanders i en kamp mod Vancouver Canucks

Nordamerika

redigér

Han underskrev i sommeren 2006 som den blot anden dansker nogensinde en NHL-kontrakt, med New York Islanders, men blev siet fra undervejs i Islanders' training camp og han startede derfor sæsonen for Islanders' farmerhold Bridgeport Sound Tigers i AHL.

Den 6. januar 2007 blev Frans Nielsen den første dansker i NHL. Han debuterede for New York Islanders i en kamp mod Carolina Hurricanes efter en serie af gode præstationer for Bridgeport. Bemærk at danskfødte Poul Popiel er den første dansker i NHL ifølge NHL's egen statistik. Men da Popiel emigrerede til Canada som dreng regnes han i Danmark ikke som et produkt af dansk ishockey.

Frans Nielsen scorede det første "danske" mål i NHL den 13. februar 2007 da han scorede i straffeslagskonkurrencen for Islanders i en kamp mod Toronto Maple Leafs. Dagen forinden havde Islanders' træner Ted Nolan set Nielsen score 7 gange på 7 forsøg på straffeslag under træning. Derfor blev Nielsen sat til at skyde det første straffeslag for Islanders. Med sin scoring havde Nielsen andel i Islanders' sejr. Mål scoret i straffeslagskonkurrencer bliver dog ikke regnet med i NHL's officielle pointstatistik og Frans Nielsen måtte derfor vente til d. 24. februar i en kamp mod Montreal Canadiens før han registrerede sine første officielle points i NHL da han i første periode assisterede, efter et brændt forsøg, på Jeff Tambellinis mål og i anden periode scorede sit første mål i NHL på Montreals målmand Jaroslav Halak, da han koldblodigt rundede Halak og sendte pucken i mål.

I februar 2012 underskrev Frans Nielsen en ny kontrakt med Islanders', der i en fireårs periode sikrede ham en femdobling af den hidtidige løn til 11 millioner dollars (ca. 62 millioner kroner).[3]

Statistik

redigér

Statistik korrekt pr. 18. januar 2010

    Grundspil   Playoffs
Sæson Hold Liga K M A Pts +/- Udv PP SH GW S S% K M A Pts Udv PP SH GW S S%
2000-01 Herning Blue Fox Dan 38 18 19 37 - 6 - - - - - - - - - - - - - - - -
2001-02 Malmö IF Sve 20 0 1 1 - 0 - - - - - - - - - - - - - - - -
2002-03 Malmö IF Sve 47 3 6 9 - 10 - - - - - - - - - - - - - - - -
2003-04 Malmö IF Sve 50 9 7 16 - 28 - - - - - 10 3 5 8 - 2 - - - - -
2004-05 Malmö IF Sve 49 8 7 15 - 6 - - - - - 10 7 2 9 - 0 - - - - -
2005-06 Timrå IK Sve 50 5 13 18 - 22 - - - - - - - - - - - - - - - -
2006-07 New York Islanders NHL 15 1 1 2 -2 0 0 0 1 16 6,3% - - - - - - - - - - -
2006-07 Bridgeport Sound Tigers AHL 54 20 24 44 +7 10 4 3 3 - - - - - - - - - - - - -
2007-08 New York Islanders NHL 16 2 1 3 1 0 0 0 0 17 11,8% - - - - - - - - - - -
2007-08 Bridgeport Sound Tigers AHL 48 10 28 38 6 18 2 0 - - - - - - - - - - - - - -
2008-09 New York Islanders NHL 59 9 24 33 -4 18 3 1 2 101 8,9% - - - - - - - - - - -
2009-10 New York Islanders NHL 76 12 26 38 +4 6 0 1 1 136 8,8% - - - - - - - - - - -
2010-11 New York Islanders NHL 71 13 31 44 +13 38 0 7 1 165 8,3% - - - - - - - - - - -
2011-12 New York Islanders NHL 82 17 30 47 -3 6 5 0 1 133 12,8%
2012-13 New York Islanders NHL 48 6 23 29 -3
2013-14 New York Islanders NHL 80 25 33 58 -11
2014-15 New York Islanders NHL 78 14 29 43 +8

Referencer

redigér
  1. ^ "Frans Nielsen: A Chronicle of the NHL's Most Underrated Center | SNY". Arkiveret fra originalen 23. december 2015. Hentet 23. december 2015.
  2. ^ Jesper Schultz (2012-12-18). "Kejser Frans er #1 i NHL". TV 2sport. Arkiveret fra originalen 14. januar 2012. Hentet 9. februar 2012.
  3. ^ Lars Bruun-Mortensen (2012-02-08). "NHL-dansker får monsterkontrakt". TV 2. (Webside ikke længere tilgængelig)

Eksterne henvisninger

redigér