Frans af Danmark
Frans (også stavet Frands, Frants eller Frantz; 15. juli 1497 – marts 1511) var en dansk, norsk og svensk prins, der var den yngste søn af kong Hans og dronning Christine. Han døde af pest som 13-årig.
| Frans af Danmark | |
|---|---|
 | |
| Prins af Danmark | |
| Hus | Huset Oldenburg |
| Far | Hans af Danmark |
| Mor | Christine af Sachsen |
| Født |
15. juli 1497 |
| Død |
marts 1511 |
| Hvilested |
1. april 1511 Gråbrødre Klosterkirke, Odense Sankt Knuds Kirke, Odense |
| Religion | Romersk-katolsk |
Biografi redigér
Han var yngste søn af kong Hans i hans ægteskab med Christine af Sachsen. Han blev opkaldt efter Franciskanerordenens stifter, den hellige Frans af Assisi, der var dronning Christines yndlingshelgen.[1] Frans havde et nært forhold til sin mor og boede hos hende i Odense på Næsbyhoved Slot, indtil han kom til hoffet i København i 1509.
I marts 1511 blev den 13-årige Frans syg og døde kort tid efter. Ifølge gravskriften blev han bortrevet af den dødbringende pest, og begravet 1. april 1511 foran højalteret i Gråbrødre Klosterkirke i Odense.[1] Dronningen fik blandt andet udført et stort stenepitafium med gengivelse af kongeparret og prins Frans i fuld figur, samt en enestående altertavle af billedhuggeren Claus Berg, hvor Frans er afbildet sammen med resten af kongefamilien. Forældrene blev siden begravet på hver side af ham.
Da kirken senere skulle rives ned, blev lig og mindesmærker i 1805 flyttet over til Sankt Knuds Kirke, også i Odense.
Anetavle redigér
Noter redigér
Kilder redigér
- Christine i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 3, 1889), forfattet af A. Heise (om moderen)
- Prins Frants – Frans 1511 Arkiveret 25. februar 2015 hos Wayback Machine på photostory.dk.
- Odense Graabrødre Kloster Arkiveret 25. februar 2015 hos Wayback Machine på klostre.dk
