Åbn hovedmenuen

Fransk Ækvatorialafrika

Fransk Ækvatorialafrika (fransk: Afrique Équatoriale Française, AEF) var en sammenslutning af de franske kolonier i det centrale Afrika mellem Congofloden i syd og Sahara i nord.

Fransk Ækvatorialafrika
Afrique équatoriale française
Føderation af franske kolonier

 

 

 

1910–1958
 

 

 

Fransk Ækvatorialafrikas flag
Flag
Fransk Ækvatorialafrikas geografiske placering
Hovedstad Brazzaville
Sprog Fransk
Religion Romersk-katolsk
Politisk struktur Føderation
Generalguvernør
- 1908-17
Martial Henri Merlin
- 1951-57
Paul Louis Gabriel Chauvet
Guvernør
- 1957-58
Paul Louis Gabriel Chauvet
- 1958
Pierre Messmer
Historie
- Etableret
15. januar 1910
- Ophørt
September 1958
Valuta Fransk Ækvatorialafrikanske franc
CFA franc
Efterfulgte
Efterfulgt af
Oubangui-Chari
Tchad
Gabon
Republikken Congo
Centralafrikanske Republik
Tchad
Gabon
Republikken Congo

Føderationen blev grundlagt i 1910 og bestod af fire territorier: Gabon, det nuværende Republikken Congo), Ubangi-Shari (i dag Den Centralafrikanske Republik) og Tchad, sidstnævnte kom dog først med i 1920. Generalguvernøren residerede i Brazzaville og havde viceguvernører i hvert territorium.

HistorieRediger

Det lykkedes franskmændene at fordrive de sidste muslimske slavehandlere fra området i årene umiddelbart før 1. verdenskrig. I 1911 overdrog Frankrig dele af området til Tysk Kamerun som et resultat af Agadirkrisen. Området blev tilbagegivet efter Tyskland havde tabt 1. verdenskrig. Det blev dog ikke genintegreret i føderationen, men administreret sammen med mandatområdet Cameroun, der omfattede de øvrige dele af det tidligere Tysk Kamerun. I slutningen af 1920erne og begyndelsen af 1930erne blev en antikolonialistisk bevægelse Société Amicale des Originaires de l'A.E.F. grundlagt af André Matsoua,[1] der kæmpede for at sikre områdets indbyggere fransk statsborgerskb og demokratiske rettigheder.[2]

Under 2. verdenskrig tilsluttede føderationen sig de frie franske styrker under Félix Éboué i august 1940, bortset fra Gabon der tilsluttede sig Vichy-regeringen mellem 16. juni 1940 og 12. november 1940, og i denne periode var centrum for Vichy-regeringens aktiviteter i Afrika syd for Sahara.

Under den Fjerde Republik (1946–58), var føderationen repræsenteret i den franske nationalforsamling. I september 1958 stemte territorierne ved den af præsident Charles de Gaulle organiserede folkeafstemning for autonomi inden for det franske statssamfund, derefter blev føderationen opløst og opdelt i fire republikker. I 1959 blev de nye stater igen forenet i en midlertidig sammenslutning ved navn Unionen af Centralafrikanske Republikker, men allerede året efter blev denne opløst, da de fire stater sammen med Frankrigs øvrige kolonier i Afrika blev uafhængige i august 1960.

NoterRediger

  1. ^ Ansprenger, Franz. The Dissolution of the Colonial Empires. London: Routledge, 1989. p. 103
  2. ^ Bazenguissa-Ganga, Rémy. Les voies du politique au Congo: essai de sociologie historique. Paris: Karthala, 1997. p. 29

LitteraturRediger

  • Thomas Pakenham: The scramble for Africa, 1876-1912; Weidenfeld and Nicolson, London 1991, ISBN 0-297-81130-4, s. 738
  • Maria Petringa: Brazzà, A Life for Africa, Milton Keynes, AuthorHouse 2006, ISBN 1-4259-1198-6, s. 276

Eksterne henvisningerRediger