Frederik Christian Breitendich

Frederik Christian Breitendich (28. december 170219. oktober 1775) var en dansk organist og pianist, søn af organist ved Sankt Nicolai Kirke i København Henrik Breitendich, der døde 1739, men allerede i 1725 var så gammel og svag, at sønnen efter at være fundet «habil udi Orgelkunsten» blev beskikket til at forrette tjenesten i hans sted og eventuelt efterfølge ham i embedet.

Frederik Christian Breitendich
Født28. december 1702 Rediger på Wikidata
Død19. oktober 1775 (72 år) Rediger på Wikidata
StatsborgerKongeriget Danmark Rediger på Wikidata
BeskæftigelsePianist Rediger på Wikidata
Instrumenter
Orgel Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

I sin glansperiode var Breitendich en ganske ypperlig virtuos, «hvis Behagelighed og overmaade Færdighed paa orgel og Klaver er af enhver at forundre», som Carl August Thielo [1] skriver i 1746, og han hørte til dem, som nogle år senere især bidrog til at give det såkaldte «Raadhusstrædets musikalske Selskabs» koncerter et udsøgt kunstnerisk præg.[2]

Breitendich udgav den første danske – "egentlige"[3]koralbog Fuldstændig Choral-Bog (1764), samt to småpjecer: Et lidet Forsøg paa at lære sig selv at synge en Choral efter Noder og Kort og eenfoldig Undervisning i at sette Harmonien tilsammen efter de over Noderne satte Tall eller Ziffere (1766). Kompositioner af ham vides ikke at være udkommet i trykken.

Breitendich var i 1728 blevet gift med Cathrine Margrethe Schumacher, der overlevede ham i mange år. 1741 udnævntes han til hoforganist, og fra 1746 ses han tillige at have oppebåret gage som hofviolon, cembalist. Han underviste også hoffets unge piger i spil på tasteinstrumenter.[4]

Ved sin død havde han trukket sig tilbage fra disse stillinger, hvorimod han endnu var organist ved Nicolai Kirke.

Thomas Laub har en hård vurdering af Breitendichs koralbog; han skriver blandt andet "... de gamle [melodier] har han selv udsat, men hværken med særlig dygtighed eller smag. ..." – Efter at have nævnt nogle eksempler slutter Laub, inden han går videre til at behandle Schørrings koralbog fra 1781: "... I disse tre eksempler har vi et klart udtryk for kirkesangens dybe forfald." [5]

  1. ^ Carl August Thielo 1702-63, en samtidig musiker, teaterdirektør og forfatter – DBL Arkiveret 5. april 2012 hos Wayback Machine på runeberg.org
  2. ^ Omtales yderligere i artiklen "Fr. Chr. Breitendich 300 år" Arkiveret 9. juni 2007 hos Wayback Machine fra Det Kongelige Bibliotek
  3. ^ I Kirke og Kristendom (Leksikon) nævnes side 213 som den første koralbog Niels Jespersøns Graduale fra 1573. Breitendichs kaldes den første egentlige koralbog udgivet med henblik på orgelledsagelse af salmesangen
  4. ^ "Fr. Chr. Breitendich 300 år" Arkiveret 9. juni 2007 hos Wayback Machine fra Det Kongelige Bibliotek
  5. ^ Thomas Laub: Kirke og Musik, side 126 – Gad 1978, 1920, ISBN 87-12-51576-0 – Laub levede 1852-1927 og var i 1880'erne nået til den opfattelse, at kirkemusikken burde søge tilbage til sine rødder, dvs. til musikken fra før år 1600.

Se også

redigér

Kilder og ekstern henvisning

redigér


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.

 Spire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.