Frederik Christian Breitendich
Frederik Christian Breitendich (28. december 1702 – 19. oktober 1775) var en dansk organist og pianist, søn af organist ved Sankt Nicolai Kirke i København Henrik Breitendich, der døde 1739, men allerede i 1725 var så gammel og svag, at sønnen efter at være fundet «habil udi Orgelkunsten» blev beskikket til at forrette tjenesten i hans sted og eventuelt efterfølge ham i embedet.
| Frederik Christian Breitendich | |
|---|---|
| Født |
28. december 1702  |
| Død |
19. oktober 1775 (72 år) |
| Statsborger |
Danmark |
| Beskæftigelse |
Pianist |
| Instrumenter | |
|
Orgel | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
I sin glansperiode var Breitendich en ganske ypperlig virtuos, «hvis Behagelighed og overmaade Færdighed paa orgel og Klaver er af enhver at forundre», som Carl August Thielo [1] skriver i 1746, og han hørte til dem, som nogle år senere især bidrog til at give det såkaldte «Raadhusstrædets musikalske Selskabs» koncerter et udsøgt kunstnerisk præg.[2]
Breitendich udgav den første danske – "egentlige"[3] – koralbog Fuldstændig Choral-Bog (1764), samt to småpjecer: Et lidet Forsøg paa at lære sig selv at synge en Choral efter Noder og Kort og eenfoldig Undervisning i at sette Harmonien tilsammen efter de over Noderne satte Tall eller Ziffere (1766). Kompositioner af ham vides ikke at være udkommet i trykken.
Breitendich var i 1728 blevet gift med Cathrine Margrethe Schumacher, der overlevede ham i mange år. 1741 udnævntes han til hoforganist, og fra 1746 ses han tillige at have oppebåret gage som hofviolon, cembalist. Han underviste også hoffets unge piger i spil på tasteinstrumenter.[4]
Ved sin død havde han trukket sig tilbage fra disse stillinger, hvorimod han endnu var organist ved Nicolai Kirke.
Thomas Laub har en hård vurdering af Breitendichs koralbog; han skriver blandt andet "... de gamle [melodier] har han selv udsat, men hværken med særlig dygtighed eller smag. ..." – Efter at have nævnt nogle eksempler slutter Laub, inden han går videre til at behandle Schørrings koralbog fra 1781: "... I disse tre eksempler har vi et klart udtryk for kirkesangens dybe forfald." [5]
Noter redigér
- ^ Carl August Thielo 1702-63, en samtidig musiker, teaterdirektør og forfatter – DBL Arkiveret 5. april 2012 hos Wayback Machine på runeberg.org
- ^ Omtales yderligere i artiklen "Fr. Chr. Breitendich 300 år" Arkiveret 9. juni 2007 hos Wayback Machine fra Det Kongelige Bibliotek
- ^ I Kirke og Kristendom (Leksikon) nævnes side 213 som den første koralbog Niels Jespersøns Graduale fra 1573. Breitendichs kaldes den første egentlige koralbog udgivet med henblik på orgelledsagelse af salmesangen
- ^ "Fr. Chr. Breitendich 300 år" Arkiveret 9. juni 2007 hos Wayback Machine fra Det Kongelige Bibliotek
- ^ Thomas Laub: Kirke og Musik, side 126 – Gad 1978, 1920, ISBN 87-12-51576-0 – Laub levede 1852-1927 og var i 1880'erne nået til den opfattelse, at kirkemusikken burde søge tilbage til sine rødder, dvs. til musikken fra før år 1600.
Se også redigér
Kilder og ekstern henvisning redigér
- Frederik Christian Breitendich i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 3, 1889)
- Frederik Christian Breitendich i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915)
- "Fr. Chr. Breitendich 300 år" Arkiveret 9. juni 2007 hos Wayback Machine, en mere udførlig omtale fra Det Kongelige Bibliotek, hvor der også er angivet litteratur.
|
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |
 | Spire Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |