Frederiksberg Rådhus
Frederiksberg Rådhus på Smallegade på Frederiksberg er bygget 1942–1953 og rummer dels kontorer, dels rådhushal, en festsal og en bryllupssal. I kælderen er et stadsarkiv og en kommandocentral. Rådhuset er 60 m bredt og 120 m langt. Fra det 60 m høje rådhustårn er der udsigt over Frederiksberg til København og Øresundsbroen. På rådhuspladsen er placeret en vandkunst af Anker Hoffmann.
Byggeriet blev påbegyndt i 1942, men forsinket af materialemanglen under 2. verdenskrig, så det stod først færdigt i 1953. Den første arkitekt var Henning Hansen; men han døde i 1945, og arkitekterne Carl H. Nimb og Helge Holm overtog opgaven med at fuldføre byggeriet.
Rådhuset erstattede et tidligere rådhus (senere nedrevet) bygget 1885-1886 ved Howitzvej og Falkoner Allé.
Frederiksberg Kommandocentral ligger i kælderen som en bunker under den vestlige del af Frederiksberg Rådhus. Kommandocentralen blev anvendt af Civilforsvaret fra rådhusets færdiggørelse i 1953 til efter Berlinmurens fald. Den blev aktiveret i forbindelse med Cubakrisen i 1962, eksplosionen på Valby Gasværk i 1964 og ved Tjernobylulykken i 1986.
Eksterne henvisningerRediger
Frederiksberg Kommandocentral under den kolde krig Arkiveret 6. marts 2017 hos Wayback MachineKoordinater: 55°40′41.5″N 12°31′52.5″Ø / 55.678194°N 12.531250°Ø