Frederikshavns Avis

Dansk avis

Frederikshavns Avis var en dansk avis, der blev udgivet i Frederikshavn fra 1853 til 1995. Avisen blev stiftet af Michael Vogelius som også var redaktør, indtil 1886 hvor sønnen overtog posten. I 1872 erklærede avis sig som tilhænger af De Konservative og appellerede især til byens borgere, mens man tabte oplandets bønder til Vendsyssel Tidende fra Hjørring, der efterhånden trængte bladet mere og mere. I 1974 blev der tilført kapital fra Aalborg Stiftstidende for at styrke Frederikshavns Avis i kampen mod Vendsyssel Tidende.

Frederikshavns Avis
Avisens logo som det fremstod på forsiden i 1900.
Generelle informationer
Hovedsæde Frederikshavn
Oprindelsesland Danmark Rediger på Wikidata
Grundlagt 1. september 1853
Michael Vogelius
Nedlagt 1995
Redaktør Michael Vogelius
(fra 1853 til 1886)
Rudolf Vogelius
(fra 1886 til 1917)
Aage Vogelius
(fra 1917)
Bent Ejlertsen
Carl Christian Madsen
(fra 1993 til 1995)
Politik Konservativ
Sprog Dansk

Aalborg Stiftstidende, der i mellemtiden havde opkøbt/fusioneret med Vendsyssel Tidende, fusionerede 1. januar 1995 med Frederikshavns Avis, der herefter blev en lokaludgave af Vendsyssel Tidende under navnet VT Frederikshavns Avis. I 1999 blev koncernen omstruktureret til én avis, der første gang kom på gaden 18. september 1999 under navnet Nordjyske Stiftstidende (selv om der aldrig har eksisteret et stift kaldet Nordjylland). Frederikshavn blev hjemsted for en af lokalredaktionerne.

Den sidste chefredaktør på Frederikshavns Avis var Carl Christian Madsen.

Schalburgtage redigér

 
Oprydning efter tyskernes schalburgtage mod avisens trykkeri.

Den 27. marts 1945 ødelægges avisens trykkeri som følge af tysk schalburgtage, formentligt som hævn for danske modstandsfolks sabotage mod den tyske besættelsesmagt, men også på grund af avisens kritiske holdning til besættelsen. Med hjælp fra Aalborg Stiftstidende var avisen dog på gaden samme dag. Knap tre måneder senere fik avisen stablet et midlertidigt trykkeri på benene i Aage Vogelius’ tidligere lejlighed.

Tidslinje redigér

Se også redigér

Kilder redigér