Friedrich Schlegel

tysk professor

Karl Wilhelm Friedrich von Schlegel (10. marts 177211. januar 1829) var en tysk forfatter, filosof og litterat. Han var, ligesom sin broder, August Wilhelm von Schlegel, og Novalis (Georg Philipp Friedrich Freiherr von Hardenberg), frontfigur for Jena-romantikken.

Friedrich Schlegel

Franz Gareis Portrait Friedrich Schlegel.jpg

Personlig information
Født 10. marts 1772 Rediger på Wikidata
Hannover Rediger på Wikidata
Død 12. januar 1829 (56 år) Rediger på Wikidata
Dresden Rediger på Wikidata
Dødsårsag Slagtilfælde Rediger på Wikidata
Gravsted Alter Katholischer Friedhof Rediger på Wikidata
Far Johann Adolf Schlegel Rediger på Wikidata
Søskende August Wilhelm Schlegel Rediger på Wikidata
Ægtefælle Dorothea Schlegel (fra 1799, fra 1804) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Georg-August-Universität Göttingen Rediger på Wikidata
Tilknyttet Französische Miscellen (fra 1803) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Redaktør, universitetslærer, oversætter, skribent, litteraturkritiker, filosof, digter, romanforfatter Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Friedrich-Schiller-Universität Jena, Technische Universität Dresden, Universität zu Köln Rediger på Wikidata
Arbejdssted Köln Rediger på Wikidata
Genre Essay, roman Rediger på Wikidata
Bevægelse Romantikken Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Kristusordenen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Friedrich Schlegel blev født i Hannover, studerede jura i Göttingen og Leipzig, men terminerede hurtigt i rollen som i overvejende grad fritsvævende forfatter, filosof og litterat (blandt andet underviste han udi det filosofiske og litterære i Jena og Paris).

Særligt litteraturen var emne for Schlegels skrifter. Schlegel er vel nok mest kendt for sine tanker om "progressiv universalpoesie" – om "Mischgedicht"et, som han også gerne udtrykker det – en slags altindoptagende modus eller genre, der som sådan – som udpræget eklektisk eller romanagtig – menes at gøre det ud for en saliggørende stræben efter det evige i det flygtige. Denne stræben er, hvad Schlegel forbinder med det romantiske. Romantik er for ham nærmere bestemt indbegrebet af det, som adskiller sig fra det antikke – og det neoantikke; det klassicistiske og neoklassicistiske – ved ikke at have noget defintivt eller entydigt mål eller ideal; ingen sådanne er længere nok, endsige overhovedet plausible. Nej, for Schlegel er det romantiske det, der stræber mod det ikke-eksisterende, det uopfyldelige, tomheden, i mangfoldighedens flux (undertiden går han så vidt som til at demonstrere dette romantiske (ikke-)ideal matematisk i sære formler, hvori der mod alle regler divideres med 0!).

Bibliografi – tyskRediger

  1. Vom ästhetischen Werte der griechischen Komödie, 1794
  2. Über die Diotima, 1795
  3. Versuch über den Begriff des Republikanismus, 1796
  4. Georg Forster, 1797
  5. Über das Studium der griechischen Poesie, 1797
  6. Über Lessing, 1797
  7. Kritische Fragmente, 1797-1800
  8. Lucinde, 1799
  9. Über die Philosophie. An Dorothea, 1799
  10. Gespräch über die Poesie, 1800
  11. Über die Unverständlichkeit, 1800
  12. Charakteristiken und Kritiken, 1801
  13. Alarkos, 1802
  14. Reise nach Frankreich, 1803
  15. Sprache und Weisheit der Inder, 1808
  16. Geschichte der alten und neueren Literatur, Vorlesungen, 1815
  17. Kritiische Friedrich-Schlegel-Ausgabe (samlede skrifter), 1967-2002

Bibliografi – dansk (ufuldstændig)Rediger

  1. Athenäum fragmenter og andre skrifter, 2000

Eksterne henvisningerRediger