Frihedsmuseet

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Frihedsmuseet (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Frihedsmuseet)

Frihedsmuseet ligger i Churchillparken i København tæt på Amalienborg, Kastellet og Langelinie. Museets officielle navn er "Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-1945" og på engelsk "The Museum of Danish Resistance during World War II".

Frihedsmuseet
Frihedsmuseet 01.jpg
Frhiedsmuseets nye bygning fra 2019
Generelle informationer
Type Kulturhistorie
Adresse Churchillparken 7, 1263 København K
Grundlagt 1957
Direktør Rane Willerslev
Eksterne henvisninger
Frihedsmuseet
P-nummer 1003404819 Rediger på Wikidata

Frihedsmuseet er en del af Nationalmuseet og fortæller om besættelsen og modstandskampen i Danmark i årene 1940-1945.

Museets oprindelse findes i modstandsbevægelsens udstilling "Det kæmpende Danmark", som i en periode blev vist for offentligheden i Frimurerlogen i København efter befrielsen i 1945. Udstillingen fik senere en permanent plads i Frihedsmuseets nuværende bygning på Esplanaden, der blev opført efter en indsamling i 1957.

Den 28. april 2013 hærgedes museet af en voldsom påsat brand.[1][2] Til genopbygningen donerede Augustinus- og A.P. Møllerfonden tilsammen 30 mio. kr. i 2014.[3][4][5] Den nye museum åbnede 3. juli 2020.[6]

Museets udstillingRediger

Frihedsmuseets seneste udstilling før branden var fra 1995 og viste nyere perspektiver på samarbejdspolitikken, den illegale presse, sabotage, danskernes hverdagsliv i perioden, redningen af de danske jøder og de internationale konsekvenser af Danmarks besættelse. Udstillingen var bygget op som en kronologisk fortælling af, hvad der skete fra 1940 til 1945 om modstandsbevægelsens udvikling og viser de fleste typer modstandsarbejde.

Foran Frihedsmuseet stod V3-panservognen, som blev bygget af medarbejdere fra Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane (HFHJ).

I Frihedsmuseets forhal kunne man se et eksemplar af en trehjulet Enigma og Frits Clausens pistol.

På museet fandtes fotografier og dokumenter sammen med filmklip fra modstandskampen. Der var armbind fra besættelsestiden, Himmlers øjeklap og uniformer og våben, KZ-fanger bragte med hjem. Frihedshelte som Flamme og Citronen blev æret med udstillinger. De var kendt for deres frygtløshed og idealisme fra gruppen Holger Danske. De udførte sabotager, hjælp til flygtninge og drab på stikkere (tyskernes danske hjælpere). Flamme og Citronen døde med en uges mellemrum i 1944 omringet af Gestapo, det hemmelige tyske politi.

BunkerudstillingRediger

De bunkers, som man kan se få af i gadebilledet, blev bygget i de sidste besættelsesår 1944-1945 for at yde civilbefolkningen beskyttelse i tilfælde af luftbombardementer. I en dobbeltbunker ved siden af Frihedsmuseet er der indrettet en udstilling om den civile luftbeskyttelse. Det ene af kuppelrummene er ført tilbage til sit oprindelige udseende. Det andet kuppelrum fortæller i en lille udstilling om Statens civile Luftværn, som almindelige mennesker mødte i skikkelse af husvagter, der blev beskikket i større beboelsesejendomme.

Frihedsmuseet er det største enkeltmuseum i Danmark, der omhandler 2. verdenskrig.

MuseumsledereRediger

Branden i 2013Rediger

 
Frihedsmuseet tre dage efter branden.

Klokken 01.45 søndag morgen den 28. april 2013 fik Københavns Brandvæsen melding om brand i museet, og kl. 8 kunne indsatslederen konstatere, at to tredjedele af museet var i brand. 50 folk arbejdede på stedet blandt andet med at redde værdier fra museet.[1] Den 30. april 2013 kom politiet frem til, at den var påsat. De fandt blandt andet to arnesteder for ilden, ligesom der på slørede overvågningsbilleder fra museets kameraer kunne ses en række utydelige personer på tidspunktet for branden.[2]

Alle de uerstattelige genstande skulle være reddet, men selve bygningen kunne ikke reddes. Derfor opbyggedes der et nyt museum på samme sted. Nedrivningen af de resterende dele af den brandskadede bygning, blev iværksat 6. januar 2014.[7]

Det nye FrihedsmuseumRediger

 
Nationalmuseets daværende direktør Per Kristian Madsen ved første spadestik til det nye museum den 4. maj 2017.
 
Mette Bock ved første spadestik.

Kulturministeriet og Nationalmuseet opførte Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-1945. I modsætning til det oprindelige museum, der var anlagt i gadeplan, blev det nye primært underjordisk, for at skåne genstande og papirer fra dagslyset.[8][4]Første spadestik til museet blev taget af Jens Ege og kulturminister Mette Bock den 4. maj 2017. Genåbningen fandt sted 3. juli 2020.[6]

ReferencerRediger

  1. ^ a b Indsatschef: To tredjedele af Frihedsmuseet brænder | Politiken.dk Den 28. april 2013
  2. ^ a b Politi: Brand på Frihedsmuseet var påsat | Politiken.dk Den 30. april 2013
  3. ^ Henrik Dannemand Jensen (21. oktober 2014). "Dansk museum genopstår med Mosquito-bombefly og illegalt trykkeri". Berlingske. Hentet 29. marts 2015. 
  4. ^ a b Mathilde Fischer Thomsen (4. maj 2017). "Fire års skandaler: Nu genopstår Frihedsmuseet af asken". TV 2/Lorry. Hentet 5. maj 2017. 
  5. ^ Nationalmuseet: Fremtidens Frihedsmuseum, hentet 25. oktober 2017
  6. ^ a b Det nye Frihedsmuseum genåbner med modstandsfolk som VIP-gæster af Anne Hald Madsen. TV2 Lorry, 3. juli 2020.
  7. ^ Website ikke længere tilgængelig, Søg i webarkiv:[1] Skabelon:Dødt link/soldaternyt.dkFarvel til udbrændt frihedsmuseum, mens gerningsmændene går fri | SoldaterNyt.dk Den 6. januar 2014
  8. ^ Gudrun Marie Schmidt og Camilla Stockmann (5. maj 2016). "Nyt frihedsmuseum bliver underjordisk". Politiken. Hentet 6. maj 2016. 

Eksterne henvisningerRediger

Koordinater: 55°41′17″N 12°35′45″Ø / 55.68819°N 12.59581°Ø / 55.68819; 12.59581