Danmarks Frihedsråd

(Omdirigeret fra Frihedsrådet)

Frihedsrådet, officielt Danmarks Frihedsråd, blev dannet af Erling Foss, Mogens Fog, Frode Jakobsen og Volmer Gyth den 5.juni 1943 i en villa på Rosenstandsvej 2 i Charlottenlund.[1] I "Besættelsestidens Fakta" afsnit C[2] anføres desuden Børge Houmann, Arne Noe-Nygaard, Aage Schoch og Flemming B. Muus som værende med i dannelsen.

Danmarks Frihedsråd var det nærmeste, Danmark kom til en alternativ regering under besættelsen under 2. verdenskrig.

Målet var at koordinere de forskellige modstandsgruppers arbejde mod den tyske besættelse. Rådet holdt normalt ugentlige møder på forskellige adresser i København, og det nedsatte en række underudvalg til at tage sig af områder som

  • Våbenfordeling, der især vedrørte fordeling af de våben, som allierede flyvemaskiner nedkastede til modstandsbevægelsen.
  • Illegal presse.
  • Udarbejdelse af lovforslag til et retsopgør efter krigens afslutning.
  • Kontakt med politikerne på Christiansborg.

Frihedsrådet udsendte en række proklamationer. De er alle være med i "Besættelsestidens Fakta" s.225-282.[2]

Frihedsrådet opløstes i juli 1945 og erstattedes af Frihedsbevægelsens Samråd, som fungerede til oktober 1946.

MedlemmerRediger

 
Medlemmerne kort efter besættelsen. Fra venstre: Erik Husfeldt, Alfred Jensen, Frode Jakobsen, Børge Houmann, Mogens Fog, Aage Schoch, Ole Chievitz of C.A. Bodelsen. Arne Sørensen er udenfor billedets ramme. Fraværende: Erling Foss, Niels Banke og Hans Øllgaard

Repræsentation i udlandetRediger

SabotageudvalgRediger

I starten blev kontakten til/koordinationen af sabotagedelen varetaget af Børge Houmann og den engelske forbindelsesofficer (det meste af tiden captain Ole Geisler). Efter sabotagens voldsomt øgede omfang i 1944 kom området under et særligt udvalg med en repræsentant for BOPA (Svend Wagner/General Johansen), en for Holger Danske (prokurist Villadsen) og Ole Geisler.

Blandt kilderne til udpegning af sabotagemål var Nationalbankens clearingskonto. Udvalget kunne bidrage med forslag til sabotagens udførelse, men de enkelte organisationer stod suverænt for udførelsen og udvalget kendte ikke sabotageorganisationernes enkelte grupper endsige personer. Udvalget krævede grundig rapportering om hver enkelt aktion. Disse rapporter blev også brugt i England til træning af sabotageinstruktører.[3]

M-udvalgRediger

Fra November 1943 stillede hærens og flådens illegale Stabe sig under Frihedsrådets Ledelse. I Januar 1944 nedsattes M-Udvalget med den opgave at organisere væbnede styrker til brug ved eventuelle Krigshandlinger på dansk jord. Fra starten indgik Stig Jensen (Forbindelsesled til „Faldskærmsagenterne" Special Forces), Kaptajn Aa. Højland Christensen (Hæren), Orlogskaptajn Erik Rasmussen (Flåden), Jørgen Staffeldt (Dansk Samling) og Svend Wagner (DKP); senere kom Ole Geisler (Special Forces) og Mogens Fog også med. [2]

ModstandsorganisationerRediger

Eksterne henvisningerRediger

  1. ^ Mødet i frøken Graaes stue på nielsbirgerdanielsen.dk/
  2. ^ a b c http://kasler-journal.lha.dk/Fakta04.htm -Fakta05 og Fakta06
  3. ^ BOPA Sabotage (s.99-103) af Børge Brandt og Kaj Christiansen. Forlaget Sirius 1968
 Stub
Denne artikel om Danmarks historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.