Frisinnede Venstre var et konservativt politisk parti i Norge. Partiet blev dannet i 1909, af udbrydere fra konservative og nationalistiske fløje i Venstre. Frisinnede Venstre havde også klare liberalistiske[1] standpunkter, og lagde stor vægt på åndsfrihed, individualisme, klassisk økonomi og modstand mod absolutte holdninger, specielt i afholdssagen og målsagen.[2][3][4] Partiet stod også for en strengere offentlig sparepolitik og større skattelettelser end Høyre.[5] Frisinnede Venstres vælgergrundlag var en kompliceret sammensætning, men lederskabet var præget af mindre forretningsdrivende og sysselsatte i frie erhverv i byerne.[5]

Frisinnede Venstre samarbejdet meget med Høyre, og fungerede som Høyres faste koalitionspartner i perioden 1908–1940.[6] De to partier stilede ofte fælleslister ved valg, og Frisinnede Venstre blev af enhver opfattet som et tillæg eller anneksparti til Høyre. Fra 1920erne havde mange af Frisinnede Venstres ledende skikkelser koblinger til propagandaorganisationen Fedrelandslaget. I 1932 skiftet partiet formelt navn til Frisinnede Folkeparti. I løbet af 1930erne smeltede partiorganisationen gradvis mere og mere sammen med Høyre, i 1936 mistet partiet sit sidste sæde i Stortinget, og i praksis forsvundet ud af politik herefter. Partiet ble ikke genrejst, og 2. verdenskrig blev partiet nedlagt, de sidste medlemmer gik over i Høyre.

Formænd

redigér

Valghistorie

redigér

Stortings valgresultater 1909–1936

Valg Opbakning (%) Mandater
1909 41,41 23
1912 33,01 4
1915 28,71 1
1918 30,41 10
1921 33,41 15
1924 32,51 11
1927 1,4 2
1930 2,6 3
1933 1,62 1
1936 1,33 0

Notater

  1. Valgsamarbejde med Høyre.
  2. Valgsamarbejde med Nasjonal Samling.
  3. Valgsamarbejde med Fedrelandslaget.


  1. ^ Thowsen, Atle. "Chr. Michelsen". Norsk biografisk leksikon.
  2. ^ Sørensen, Øystein (1991), "Liberalismens historie i Norge – noen hovedlinjer", Ideer om frihet, no. 1-2, arkiveret fra originalen 25. marts 2015, hentet 9. december 2014
  3. ^ Carstens, Svein. "Abraham Berge". Norsk biografisk leksikon.
  4. ^ Carstens, Svein (1987), Det frisinnede Venstre 1909–1927 (Hovedfagsoppgave i historie), Universitetet i Trondheim
  5. ^ a b Kirkhusmo, Anders (1997). Trondheims historie. Vekst gjennom krise og krig : 1920-1964. Vol. 5. Oslo: Universitetsforlaget. s. 161. ISBN 82-00-22860-6.