Fritz Meyer (blikkenslager)

Fritz Meyer (30. oktober 1806 i Aalborg24. april 1877 i København) var en dansk kgl. hofblikkenslager og industridrivende.

Fritz Meyer

Personlig information
Født 1806 Rediger på Wikidata
Aalborg, Danmark Rediger på Wikidata
Død 24. april 1877 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Assistens Kirkegård Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Blikkenslager Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han var født i Aalborg, hvor hans fader, Friderich Wilhelm Meyer (24. december 1774 – 30. august 1844), drev en stor blikkenslagerforretning. Han var 1802 indvandret fra Hamborg og tilhørte en udmærket dygtig slægt, der i over 100 Aar stadig havde drevet blikkenslageri i Tyskland; 1820 hedder det, at hans arbejder ikke alene er fortræffelige ved deres udførelse, men at de ved «deres Form og Tegning satte denne mand iblandt Rækken af Danmarks første Professionister». Også hans hustru, Johanne Marie f. Wulff (1773-1843), datter af skibskaptajn Wulff i Hals, var på sin vis fremragende, hun nævnes som «sin Tids dygtigste kvinde i Haandarbejde i Aalborg». Efter familiens tradition skulle sønnen selvfølgelig være blikkenslager. Han blev oplært hos en fætter, Diderich Meyer i Hamborg, og efter i 1829 at være blevet svend rejste han på sin profession i Tyskland, hvor han navnlig opholdt sig i Dresden. Her blev han forlovet med sin senere hustru, Therese Charlotte Wilhelmine Zincke (19. marts 1811 – 11. marts 1869).

Hjemkommet til Danmark etablerede han sig 1835 i København, hvor han anlagde et blikkenslageri og lakereri, hvis arbejder fik et godt omdømme allerede på udstillingen i København 1836, og dette gode omdømme vedblev senere. 1843 udnævntes han til hofblikkenslager. Det er herefter naturligt at se ham i spidsen for Blikkenslagerlavet, han var dets oldermand endog 2 gange (1842-46 og 1865-72), og desuden var han livligt med i tidens industrielle bevægelser. Han var medstifter af Industriforeningen (1838), af Teknisk Institut (1843) og af den nye Håndværkerskole (1868), sad i Industriforeningens repræsentantskab (1838-66), i bestyrelsen for Hjorths Håndværkerstiftelse, i Det tekniske Selskabs bestyrelse (1843-56), var formand for Haandværkerforeningen (1845-47) osv. Han døde 24. april 1877, og hans virksomhed gik da over til sønnen Torben Meyer (1. oktober 1848 – 1911), der fortsatte den, og senere sønnesønnen Torben Meyer (1879-1968).

Han er begravet på Assistens Kirkegård.

Kilder redigér

  • C. Nyrop, "Fritz Meyer", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
  • Rawert, Industrien i de danske Provinser (1820) S. 20.
  • Tidsskrift for Kunstindustri, 1895, s. 136.
  • C. Nyrop, Industriforeningen i Kjøbenhavn.
  • C. Nyrop, Dansk Haandværkerundervisn.
  • A. Bauer, Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn.

Eksterne henvisninger redigér


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.