Frode Kristoffersen

dansk journalist og politiker (1931-2016)

Frode Jelling Kristoffersen (født 9. august 1931, død 22. marts 2016[1]) var en dansk journalist, tidligere DR (tv-)korrespondent og forhenværende medlem af Europa-Parlamentet (MEP) for Det Konservative Folkeparti.

Frode Kristoffersen
Født 9. august 1931 Rediger på Wikidata
Sønderborg, Danmark Rediger på Wikidata
Død 22. marts 2016 (84 år) Rediger på Wikidata
Aabenraa, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Løgumkloster Kirkegård Rediger på Wikidata
Politisk parti Det Konservative Folkeparti Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Fagbogsforfatter, journalist, politiker Rediger på Wikidata
Arbejdssted Bruxelles, Strasbourg Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Rødekro Kulturpris (1991) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han var bl.a. kendt fra DR, hvor han i 1993-1994 rejste rundt i Europa og præsenterede EU-medlemslandene. Tv-serien havde titlen Frodes forunderlige rejse og blev tilrettelagt af Jydske TVs Bo Damgaard (kendt fra DR og senere programchef på TV 2). Seertallene var omkring 1 mio. og fik nogle af de højeste seervurderinger.

Efter sin tid som korrespondent i Berlin/Tyskland, London/England, Bonn/Tyskland, Strasbourg/Frankrig og Bruxelles/Belgien, var han bl.a. programchef for Radio Syd (DR) i Aabenraa.

Kristoffersen blev konservativt medlem af EF-Parlamentet, da han den 6. november 1988 afløste Claus Toksvig. Kristoffersen var medlem af parlamentet til den 24. juli 1989. Han blev valgt igen i 1994 og var medlem fra 19. juli 1994 til 19. juli 1999. I parlamentet tilsluttede han sig Den Europæiske Demokratiske Gruppe (ED).

Han boede sine sidste år i Aabenraa og fik Aabenraa Gymnasiums Filmfestival, der har været afholdt siden 1992, opkaldt efter sig.

Frode Kristoffersen var en kendt person i Sønderjylland.

Udgivelser redigér

Referencer redigér

  1. ^ "Journalist Frode Christoffersen er død 84 år". DR/Ritzau. 2016-03-22. Arkiveret fra originalen 23. marts 2016. Hentet 2016-03-23.

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.