Fruebær (Rubus saxatilis) er en 10-30 cm høj plante med hvide blomster og røde, korbæragtige frugter. Frugterne er syrlige, men velsmagende, og de kan bruges til kompot, gelé eller frugtsaft. Fruebær vokser i skove og krat.

Fruebær
Foto: Jean François Gaffard
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenRosales (Rosen-ordenen)
FamilieRosaceae (Rosen-familien)
SlægtRubus (Brombær)
ArtR. saxatilis
Videnskabeligt artsnavn
Rubus saxatilis
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Beskrivelse

redigér

Fruebær er en flerårig, urteagtig plante, der forvedder allerede det første år, men visner ned andet år. Væksten er opret med udløbere. Stænglerne er svagt furede og hårklædte eller hos nogle individer svagt tornede. Først er de lysegrønne, men snart bliver de rødbrune og forveddede (omtrent som det sker med hindbær).

Bladene er spredtstillede og 3-fingrede med ægformede afsnit og dobbelt savtakket rand. Oversiden er blank og græsgrøn, rynket med nedsænkede ribber, mens undersiden er lysere og hårklædt. Blomstringen foregår i juni-juli, hvor man finder blomsterne samlet i små, endestillede stande. De enkelte blomster er 5-tallige og regelmæssige med hvide kronblade. Frugterne er samlefrugter (omtrent som hos korbær), bestående af røde stenfrugter.

Rodsystemet består af en vandret krybende jordstængel med et trævlet rodnet. De nedliggende udløbere danner rødder ved jordkontakt.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,25 m (50 x 25 cm/år).

Hjemsted

redigér
Indikatorværdier
Fruebær
L = 7 T = x K = 7 F = 6 R = 7 N = 4

Fruebær er udbredt i Lilleasien, Centralasien, Østasien, Nordamerika (inklusiv Sydgrønland) og Europa (inklusiv Island). I Danmark kan den findes hist og her i de østlige egne, mens den er sjælden eller helt manglende i resten af landet. Den er knyttet til voksesteder i halvskygge og med en jordbund, der er fugtig (men ikke våd), neutral eller svagt basisk og næringsrig.

Arten findes i urterige skove i Koliområdet i det østlige Finland sammen med bl.a. angelik, blåbær, firblad, fjerbregne, hindbær, alm. hæg, majblomst, alm. mjødurt, alm. røn, dunet egebregne, engnellikerod, finsk rose, gråel, kærhøgeskæg, liljekonval, mosebunke, skovrørhvene, skovstorkenæb, skovsyre, smalbladet mangeløv og tredelt egebregne[1]


Søsterprojekter med yderligere information:



  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger

redigér