Frynseflagermus
Frynseflagermusen (Myotis nattereri) er en flagermus i familien barnæser. Den er vidt udbredt i Europa, men findes kun spredt i Danmark. Den har en karakteristisk langsom flugt med svirrende og hurtige vingeslag tæt op ad mure eller helt inde mellem grene på træer og buske. Frynseflagermusens navn kommer af den krans af små, stive hår, der sidder langs bagkanten af haleflyvehuden.
Frynseflagermus | |
---|---|
Bevaringsstatus | |
Ikke truet (IUCN 3.1)[1] | |
Næsten truet (DKRL)[2] | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
Orden | Chiroptera (Flagermus) |
Familie | Vespertilionidae (Barnæser) |
Slægt | Myotis |
Art | M. nattereri |
Videnskabeligt artsnavn | |
Myotis nattereri Kuhl, 1817 | |
Kort | |
Udbredelse | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Udseende redigér
Frynseflagermusen er en ret lille flagermus med et vingefang på 25 cm, en kropslængde på cirka 4,5 cm og en vægt på 5-12 g. Pelsen er brunlig på oversiden og gråhvid på undersiden med en tydelig grænse mellem de to sider fortil. Sporebrusken, der strækker sig langs haleflyvehuden fra hælen og halvvejs ned mod halespidsen, er S-formet svunget. Haleflyvehudens frie kant mellem sporebrusk og halespids er besat med en række stive ombøjede børster. Det kan dog være svært at se dette på levende dyr, fordi haleflyvehuden rulles sammen mod undersiden.[3]
Levevis redigér
Føden består af fluer, mindre biller, sommerfuglelarver og mange andre insekter, og også mejere og edderkopper. Byttet tages både flyvende og direkte fra blade, stammer og vægge ligesom tilfældet er for langøret flagermus. Om dagen kan den både opholde sig i huse og hule træer.[4]
Referencer redigér
- ^ Myotis nattereri på IUCNs rødliste: Hutson, A.M. et. al. (2008), hentet 2016-01-11.
- ^ Elmeros, M., Baagøe, H.J., Sunde, P., Theilmann, J. og Vedel-Smith, C. (2019), "Pattedyr", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 21. januar 2020
- ^ Birger Jensen (red. Hans Hvass). Danmarks Dyreverden. 2. udgave, 1978, bind 9, side 90-94. ISBN 87-423-0076-2.
- ^ Hans J. Baagøe, Thomas Secher Jensen (2007): Dansk Pattedyratlas. Side 62-65. ISBN 978-87-02-05506-1. Teksten kan ses online i Den Store Danske Arkiveret 10. marts 2016 hos Wayback Machine.
Eksterne henvisninger redigér
- Herluf Winge (1857-1923). Bind 5: Pattedyr i bogserien Danmarks Fauna. Gads Forlag 1908