Galten Kirke

bygning i Skanderborg Kommune

Galten Kirke ligger i Galten Sogn, Århus stift, i det tidligere Framlev Herred, Århus Amt, nu Skanderborg Kommune, Region Midtjylland. Kirken er opført i 1884 af røde mursten i en nyromansk stil efter tegninger af arkitekt Vilhelm Puck (1844-1926). Kirken blev opført som afløsning for en romansk kirke, der blev revet ned. Den romanske kirke var opført af rå og kløvet kamp med hjørnekvadre, kirken havde tårn med bindingsværk øverst og et våbenhus mod syd. Enkelte udsmykninger fra den gamle kirke er blevet genbrugt i den nye. Tre gravsten er indmuret i den tresidede korafslutnings murværk, figurstenen er over Søren Frandsen og Maren Madsdatter (død 1695).

Galten Kirke
Galten Kirke set fra sydøst
Generelt
Opført 1884
Geografi
Adresse Nørregade 44, 8464 Galten
Sogn Galten Sogn
Pastorat Galten Pastorat
Provsti Skanderborg Provsti
Stift Århus Stift
Kommune Skanderborg Kommune
Eksterne henvisninger
www.galtenkirke.dk
Oversigtskort

Skibet har åben tagstol, kor og tårnrum har flade bjælkelofter. To korbuekragsten med palmetfrise fra den tidligere romanske kirke er indsat i korbuen. Altertavlen er en fløjaltertavle fra 1938 med maleri fra 1913 af Sophus Vermehren. I kirken er ophængt en indskriftstavle og et par våbenskjolde, som stammer fra en begravelse i den gamle kirkes vestende for Bartram Buchwald (død 1736) og hans hustru Margrete Arenkild.

Den romanske granitfont stammer formodentlig fra den tidligere romanske kirke, den har løvefigurer på kummen og dyr i felterne på den terningkapitælformede fod.

Eksterne kilder og henvisninger redigér