Gaston Julia

fransk matematiker

Gaston Maurice Julia (født 3. februar 1893, død 19. marts 1978) var en fransk matematiker.

Gaston Julia

Gustav Herglotz, Gaston Julia.jpeg

Personlig information
Født Gaston Maurice Julia Rediger på Wikidata
3. februar 1893 Rediger på Wikidata
Sidi Bel Abbès Rediger på Wikidata
Død 19. marts 1978 (85 år) Rediger på Wikidata
Paris Rediger på Wikidata
Nationalitet Frankrig Fransk
Søskende Roger Julia Rediger på Wikidata
Børn Marc Julia,
Sylvestre Julia Rediger på Wikidata
Familie Ernest Chausson (svigerfar) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted lycée Janson-de-Sailly (1910-1911),
faculté des sciences de Paris (1916-1917),
École Normale Supérieure (1911-1914) Rediger på Wikidata
Medlem af Académie des sciences,
Accademia Nazionale delle Scienze detta dei XL,
Pavelige Videnskabsakademi Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Matematiker Rediger på Wikidata
Fagområde Dynamisk systemteori Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Collège de France (1917-1918), École Polytechnique (1919-1937, 1937-1941), faculté des sciences de Paris (1920-1937, 1941-1964), École Normale Supérieure (1919-1922) Rediger på Wikidata
Kendte værker Juliamængden Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Storofficer af Æreslegionen (1950),
Ridder af Æreslegionen (2. februar 1915),
kommandør af Akademisk Palme Ordenen (1959),
Grand prix des sciences mathématiques (1918),
Cours Peccot (1919) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Julia blev født i den algeriske by Sidi Bel Abbes på den tid, hvor landet var under fransk styre. I sin ungdom intresserede han sig for matematik og musik, men hans studier blev afbrudt, de Frankrig kom med i 1. verdenskrig. Han blev indkaldt til militær tjeneste i den franske armé. Julia blev svært skadet i ansigtet og mistede sin næse. Efter et antal mindre vellykkede operationer bestemte Julia sig for at, under resten af sit liv, anvende en læderlap som dække over den plads, hvor hans næse tidligere havde været. I slutningen af 1920-erne udviklede han funktioner, som en anden fransk matematiker, Pierre Fatou, havde eksperimenteret med 15 år tidligere, metoder som itererer enkle kompleksværdi funktioner. Julias arbejder blev glemt indtil Benoît Mandelbrot omtalte dem i sine arbejder. Han har efter det måttet lægge navn til den fraktale "Juuliamængde", som bygger på en funktion, som først Fatou og der efter Julia havde udviklet. Yderligere en fraktal, Mandelbrotmængden, bygger ligeledes på denne funktion.