Genetisk fingeraftryk

Genetiske fingeraftryk (også kaldet DNA-profiler og DNA-fingeraftryk) kan anvendes til at identificere individer i opklaring af forbrydelser og faderskabstests, samt til at diagnosticere arvelige sygdomme.[1][2] Et genetisk fingeraftryk er lige så unikt som et konventionelt fingeraftryk, men er ved efterforskninger ofte lettere at foretage.[3]

Eksempel på brug af DNA-test til fastslåelse af faderskab. Moderens (M) DNA-profil og barnets (Ch) DNA-profil holdt op imod tre mulige fædre (1, 2 og 3).

Ved identificering af genetiske fingeraftryk anvendes ikke hele genomet, men kun repetitive DNA-fragmenter (VNTR), hvoraf korte fragmenter, såsom mikrosatellitter (STR), anvendes i største udstrækning.

DNA-profil som straffeprocesuelt tvangsindgreb

redigér

Politiet skal slette en mistænkt persons DNA-profil, hvis sigelsen opgives (påtaleundlandelse). Hvis den sigtede bliver frifundet, så må politiet maksimalt opbevare personens DNA-profil i 10 år; efter de 10 år skal DNA-profilen slettes.[4]

Se også

redigér

Straffeproces

Fodnoter

redigér
  1. ^ "Genetiska analyser". Statens medicinsk-etiska råd.
  2. ^ "What is DNA profiling?". Hentet 4. februar 2016. {{cite web}}: |archive-url= kræver at |archive-date= også er angivet (hjælp)
  3. ^ "Use of DNA in identification". Hentet 2016-02-11.
  4. ^ siderne 40-41 i Anne Rosendahl Appelquist & Thomas Fog Christensen (2009): Kompendium i strafferet og straffeproces. Manu Kurser SL forlagene. ISBN 978-87-7071-010-7
 Spire
Denne artikel om biologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.