Åbn hovedmenuen

György Lukács (i megen litteratur Georg Lukács, født 13. april 1885 i Budapest, død 4. juni 1971 sammesteds) var en ungarsk hegeliansk og marxistisk filosof og litteraturkritiker. Hans værker, særlig Geschichte und Klassenbewusstsein (1923), har haft stor indflydelse på bl.a. Frankfurterskolen. Lukács fulde navn var Georg Bernhard von Lukács von Szegedintysk, og på ungarsk szegedi Lukács György Bernát.

György Lukács

Lukács György.jpg

Personlig information
Født Löwinger György BernátRediger på Wikidata
13. april 1885Rediger på Wikidata
BudapestRediger på Wikidata
Død 4. juni 1971 (86 år)Rediger på Wikidata
BudapestRediger på Wikidata
Gravsted Kerepesi kirkegårdRediger på Wikidata
Politisk parti Ungarske arbejderparti, Ungarns socialistiske arbejderparti, Ungarns kommunistpartiRediger på Wikidata
Børn Ferenc Jánossy,
Lajos JánossyRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Humboldt-Universität zu Berlin,
Eötvös Loránd-universitetet (til 1909)Rediger på Wikidata
Medlem af Unionen af sovjetforfattere,
Ungarsk Videnskabsakademi,
Tysk Videnskabsakademi i BerlinRediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, sociolog, skribent, litteraturkritiker, filosof, politikerRediger på Wikidata
Fagområde FilosofiRediger på Wikidata
Arbejdsgiver NyugatRediger på Wikidata
Arbejdssted BudapestRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Goetheprisen (1970),
Kossuthpris (1948, 1955)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Liv og arbejdeRediger

Lukács kom fra en velhavende familie fra det jødisk-ungarske borgerskab. Hans far Josef var bankdirektør i Budapest og havde i 1890 taget navneforandring fra Löwinger til Lukács. Hans mor, Adele (født Wertheimer), var et medlem af en af grenene af træhandelsdynastien Neuschloss og var rig igennem arv. György Lukacs trådte i 1918 ind i det ungarske kommunistparti. Han var under den fire måneder lange Ungarske Rådsrepublik i 1919 stedfortræder for folkekommissæren for undervisning i Béla Kuns regering. Maj-juni samme år var han politisk kommissær i Den Røde Hær. Otte mennesker blev henrettet på hans ordre i Poroszló i den centrale del af Ungarn.

Oprindeligt under indflydelse af nykantianisme (Emil Lask) såvel som Georg Simmel og Max Weber, stod Lukács i sine tidlige filosofiske skrifter i lignende grad i gæld til Hegel og Marx. Hans tanker udviklede sig senere i retning af en idealistisk præget marxisme. Han lærte tidligt Ernst Bloch at kende, og begge var del af kredsen omkring Max Weber.

Lukács opnåede sin første store anerkendelse som følge af sin udgivelsen af Theorie des Romans i 1916.

VærkerRediger

  • Theorie des Romans (1916)
  • Geschichte und Klassenbewußtsein (1923)
  • Goethe und seine Zeit (1947)
  • Der junge Hegel – Über die Beziehungen von Dialektik und Ökonomie (1948)
  • Deutsche Literatur im Zeitalter des Imperialismus (1950)
  • Existentialismus oder Marxismus (1951)
  • Deutsche Realisten des 19. Jahrhunderts (1951)
  • Balzac und der französische Realismus (1952)
  • Der russische Realismus in der Weltliteratur (1953)
  • Die Zerstörung der Vernunft, Berlin 1954
  • Der russische Realismus in der Weltliteratur (1964)
  • Ontologie – Marx. Zur Ontologie des gesellschaftlichen Seins. Die Ontologischen Grundprinzipien bei Marx (1972)
  • Ästhetik. in Vier Teilen (1972-76)

Eksterne henvisningerRediger