Germaine de Staël-Holstein (Madame de Staël, født 22. april 1766, død 14 juli 1817) var fransk forfatter. Hun var datter af den indflydelsesrige schweiziske bankier og franske finansminister Jacques Necker.[3]

Germaine de Staël
Fransk litteratur
Oplysningstiden
Personlig information
FødtAnne-Louise Germaine Necker Rediger på Wikidata
22. april 1766 Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
Død14. juli 1817 (51 år) Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
GravstedChâteau de Coppet[1] Rediger på Wikidata
NationalitetFrankrig Fransk
FarJacques Necker Rediger på Wikidata
MorSuzanne Curchod Rediger på Wikidata
ÆgtefællerAlbert Jean Michel de Rocca (1811-1817),
Erik Magnus Staël von Holstein (1786-1800) Rediger på Wikidata
PartnereBenjamin Constant,
Charles-Maurice de Talleyrand-Périgord,
Louis de Narbonne Rediger på Wikidata
BørnAlbertine Staël von Holstein,
Auguste-Louis de Staël-Holstein,
Louis Alphonse de Rocca Rediger på Wikidata
FamilieLouis Necker (onkel),
Jacques Necker de Saussure[2] (fætter / kusine) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
TilknyttetGirondinerne Rediger på Wikidata
BeskæftigelseDagbogsskribent, salonvært, korrespondent, forfatter, litteraturkritiker, filosof, politiker Rediger på Wikidata
ArbejdsstedWeimar Rediger på Wikidata
Kendte værkerDe l’Allemagne, Corinna eller Italien Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Germaine de Staël, som fra 1786 var gift med Sveriges ambassadør i Paris Eric Magnus Staël von Holstein (død 1802), holdt under revolutionen en populær, litterær salon med mange yderst fremtrædende gæster – herunder La Fayette, Condorcet og Talleyrand – og kaldtes således La Reine de Paris, "Paris' dronning". Som sin far var hun tilhænger af revolutionens progressive ideal, hvilket ikke mindst kom til udtryk i hendes skønlitterære værker Delphine – hvor hun fordækt gik til angreb på den kirkelige vielse og ægteskabets uopløselighed – samt i den erotiske roman Corinne.

I 1810 kom hun i alvorlig konflikt med Napoleon og blev tvunget til at forlade landet, først til Rusland senere via Sverige til Storbritannien.

I Danmark er Mme de Staëls navn gjort kendt ved Georg Brandes, der brugte halvdelen af sine berømte og kontroversielle første forelæsninger i 1871, om "Emigrantlitteraturen", på Mme de Staël og hendes allernærmeste kreds.[4]

Bibliografi

redigér
  • Sophie ou les sentiments secrets (1786)
  • Lettres sur le caractère et les écrits de Jean-Jacques Rousseau (1788)
  • Jeanne Grey (1790)
  • Réflexions sur le procès de la reine (1793)
  • De l’influence des passions sur le bonheur des individus et des nations (1796)
  • De la littérature considérée dans ses rapports avec les institutions sociales (1800, dansk oversættelse Litteraturen og samfundet, 1973)
  • Delphine (1802)
  • Du caractère de M. Necker et de sa vie privée (1804)
  • Corinne ou l’Italie (1807, dansk oversættelse Corinna eller Italien, 1824-25)
  • De l’Allemagne (1810)
  • Réflexions sur le suicide (1812)
  • Considérations sur les principaux événements de la Révolution française (1817)
  • Dix années d'exil (1821, dansk oversættelse Ti Aar i Landflygtighed, 1913)

Henvisninger

redigér
  1. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Se Jean-Denis Bredin, 1999.
  4. ^ Georg Brandes, 1999 (1872), ss 58-142.
  • Brandes, Georg. Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur: Emigrantlitteraturen. Frederiksberg: Det lille Forlag, 1999 (1872). ISBN 87-90030-75-3.
  • Fairweather, Maria. Madame de Staël. London: Constable, 2005. ISBN 1-84119-816-1.
  • Bredin, Jean-Denis. Une singulière famille: Jacques Necker, Suzanne Necker et Germaine de Staël. Paris: Fayard, 1999. ISBN 2-213-60280-8.