Girolamo Lucchesini

Girolamo Lucchesini (født 7. maj 1751 i Lucca, død 20. oktober 1825 i Firenze) var en italiensk markis og preussisk diplomat.

Girolamo Lucchesini.

Lucchesini blev 1780 på d'Alemberts anbefaling kammerherre hos kong Frederik II og var medhjælper ved hans litterære arbejder. Fra 1787 brugtes han i diplomatiske sendelser, således til Polen 1789 ff.; viste sig som en snild underhandler, men også som rænkefuld og troløs. Han overtalte 1790 Polen til forbund med Preussen, overværede derefter kongressen i Reichenbach og var den vigtigste mægler ved fredsslutningen i Szistova 1791. Han fulgte 1792—1793 med kongen på toget til Frankrig og 1794 til Polen, hvis sag han fuldstændig lod i stikken; øvede stor indflydelse på kong Frederik Vilhelm II og fremmede fredsslutningen i Basel. 1794—1797 var han preussisk sendemand i Wien og 1800—september 1806 i Paris, hvor han arbejdede for et godt forhold mellem Preussen og Frankrig, skønt han personlig nærede stor mistillid til Napoleon I og 1806 advarede sin regering mod dennes politik. Oktober 1806 underhandlede han om en præliminærfred, som Napoleon forkastede, og sluttede derefter i november en våbenstilstand, som kongen af Preussen afviste. Han fik derefter sin afsked, drog i februar 1807 til Italien og blev kammerherre hos Napoleons søster Elisa til 1814.

Kilder

• Lucchesini, Girolamo i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1923)