Giuseppe Galante (født 2. september 1937 i Domaso, død 20. december 2021) var en italiensk roer og dobbelt olympisk medaljevinder.

Giuseppe Galante
Giuseppe Galante (nr. 2 fra vestre) (1964)
Personlig information
Født 2. september 1937 Rediger på Wikidata
Domaso, Italien Rediger på Wikidata
Død 19. december 2021 (84 år) Rediger på Wikidata
Gravedona ed Uniti[1], Italien Rediger på Wikidata
Højde 178 cm Rediger på Wikidata
Vægt 75 kg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Roer Rediger på Wikidata
Deltog i roning ved sommer-OL 1960 – mændenes firer uden styrmand,
roning ved sommer-OL 1968 - mændenes firer med styrmand,
roning ved sommer-OL 1964 - mændenes firer med styrmand Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Galante var første gang med ved OL i 1960 i Rom, hvor han stillede op i firer uden styrmand sammen med Tullio Baraglia, Giancarlo Crosta og Renato Bosatta. De blev nummer to i indledende heat efter Sovjetunionen, men vandt sikkert deres opsamlingsheat og var dermed i finalen. Her var USA hurtigst og vandt guld, mens Italien kom ind på andenpladsen foran Sovjetunionen, der vandt bronze.[2]

Han deltog sammen med Renato Bosatta, Emilio Trivini, Franco De Pedrina og styrmand Giovanni Spinola i firer med styrmand ved OL 1964 i Tokyo. De vandt deres indledende heat, men i finalen kunne de ikke følge med favoritterne fra Tyskland, der vandt guld, men italienerne sikrede sig sølv et pænt stykke foran Holland på bronzepladsen.[3]

Han deltog i samme disciplin ved OL 1968 i Mexico City, hvor italienerne kom ind på fjerdepladsen. Besætningen bestod her af Trivini, Galante, Romano Sgheiz, Luciano Sgheiz og styrmand Mariano Gottifredi.[4]

Galante vandt desuden en EM-guldmedalje i firer uden styrmand ved EM 1961 i Prag[5] og en bronzemedalje i firer med styrmand ved EM 1964 i Amsterdam.[6]

OL-medaljer redigér

  • 1960:   Sølv i firer uden styrmand
  • 1964:   Sølv i firer med styrmand

Referencer redigér

  1. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Coxless Fours, Men, olympedia.org, hentet 1. oktober 2021
  3. ^ Coxed Fours, Men, olympedia.org, hentet 1. oktober 2021
  4. ^ Coxed Fours, Men, olympedia.org, hentet 1. oktober 2021
  5. ^ Rudern - Europameisterschaften (Herren - Vierer o.Stm.) (tysk), sport-komplett.de, hentet 1. oktober 2021
  6. ^ Rudern - Europameisterschaften (Herren - Vierer m.Stm.) (tysk), sport-komplett.de, hentet 1. oktober 2021

Eksterne henvisninger redigér