Åbn hovedmenuen

Glyngøre er en by på Salling med 1.452 indbyggere (2019)[1], beliggende ved Sallingsund 25 km nordvest for Skive, 24 km vest for Sundsøre og 4 km syd for Nykøbing Mors i luftlinje (11 km over Sallingsundbroen). Byen ligger i Skive Kommune og hører til Region Midtjylland.

Glyngøre
Natursti Salling på vej ind i byen Glyngøre station, nu museum
Sallingbanen58Sæbyvej.JPG GlyngøreStationSporside.JPG
07-09-11-øa4 Glyngøre (Skive).JPG
Glyngøre Kirke
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Midtjylland
Kommune Skive Kommune
Sogn Glyngøre Sogn
Postnr. 7870 Roslev
Demografi
Glyngøre by 1.452[1] (2019)
Kommunen 46.224[1] (2019)
 - Areal 690,7 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.glyngoereby.dk

Koordinater: 56°45′40″N 8°52′10″Ø / 56.76111°N 8.86944°Ø / 56.76111; 8.86944

Glyngøre ligger i Glyngøre Sogn, og Glyngøre Kirke ligger i byen.

Indholdsfortegnelse

GeografiRediger

"Gly" betyder sump, og "øer" betyder gruset strandbred.[2] Navnet Glyngøre betyder altså "den grusede strandbred ved sumpen".

Glyngøre ligger i et typisk dansk fjordlandskab, som bærer istidens præg med stejle bakker og skrænter, dybe dale og vådområder. Fra disse sumpe rager Glyngøre ud i Limfjorden som en lang odde og danner byens strande.

Odden er omkranset af ret høje bakker, som er gennemskåret af dybe slugter. Mange steder ser man stadig sporene af de oprindelige lyngklædte områder og den sporadiske skovvækst. I skovene finder man skovsøer og moser, hvoraf Kattemose er den største.

HistorieRediger

Glyngøre har sine rødder i vand: færgeoverfart og fiskeri har brødfødt områdets befolkning, siden man første gang hørte om Glyngøre i år 1445. Det er bl.a. fra disse rødder, nogle af de største erhvervssucceser stammer. Begrebet "vandets folk" er blevet en vigtig del af områdets sociale arv og selvforståelse.

FærgefartRediger

I århundreder var der færgefart mellem Pinen i Salling - 3 km S for Glyngøre - og PlagenMors - 5 km S for Nykøbing. I perioder var der overfart mellem Grynderup Strand - 3 km NØ for Glyngøre - og Nykøbing. Men da dampfærgerne erstattede rofærgerne, var det Glyngøres lange odde, der gav bedst læ til et egentligt færgeleje.

I 1871 besluttede staten at anlægge færgehavn ved Glyngøre og anløbsbro ved havnen i Nykøbing. Nykøbing Kommune skulle drive færgeruten, som startede 20. november 1873 med dampfærgen Sallingsund, bygget af B&W.

De gamle færgesteder Pinen og Plagen kom i brug igen 24. juli 1924, da A/S Motorfolkets Færge begyndte at sejle med bilfærger. I mellemtiden var der kommet jernbanefærge mellem Glyngøre og Nykøbing, men betingelserne for at få biler med disse færger var meget dårlige, så der var plads til konkurrence. Bilfærgeruten fik efterhånden 5 motorfærger - Sallingsund, Gammelør, Legindbjerge, Pinen og Plagen - og sejlede indtil Sallingsundbroen blev indviet 30. maj 1978.

JernbanenRediger

Glyngøre var endestation for Sallingbanen, der blev indviet 15. maj 1884. Statsbanerne overtog færgeruten 1. april 1885. Der blev bygget nye færgelejer og en stor jernbanestation i Nykøbing, så der 1. oktober 1889 kunne åbnes en jernbanefærgerute mellem Glyngøre og Nykøbing og sejles godsvogne til og fra Mors.[3]

Før jernbanen kom til Glyngøre, lå der kun to fiskerhuse. Samtidig med åbningen af jernbanefærgeruten overtog staten vederlagsfrit fiskerihavnen. Stationsforstanderen i Glyngøre var også havnefoged. Den første halve snes år var de fleste huse i byen stadig relateret til jernbanen og færgeruten, bl.a. som funktionærboliger. Men banen åbnede for en bred opblomstring af erhvervslivet og deraf følgende befolkningstilvækst.

Persontrafikken på Sallingbanen blev indstillet 23. maj 1971. Godstrafikken fortsatte til 18. december 1979. Færgen til Nykøbing stoppede allerede 1. oktober 1977, altså inden Sallingsundbroens åbning. Havnen er i dag både fiskerihavn og lystbådehavn.[4]

I dag går Natursti Salling på banens tracé helt til Skive.

ErhvervslivRediger

Priess & CoRediger

Den 14-årige Anders Martin Priess mistede i 1900 sin far og overtog - med sin mor Johanne som kompagnon - faderens beskedne fiskeeksportforretning, som han gjorde til en af landets største under navnet Priess & Co.[5]

Sønnen Tage Priess blev ansat i forretningen i 1931, men arbejdede også i tyske og engelske firmaer. I 1937 kom han ind i Limfjords-Østers-Kompagniet i Nykøbing Mors. Her blev han direktør i 1944 og eneejer i 1962. Men allerede i 1939 havde han sammen med sin bror og sin svoger startet konservesfabrikken Glyngøre Fiskeindustri. I 1944 startede han Limfjords Muslingekompagniet, som i 1950 begyndte at lave dansk "kaviar" af stenbiderrogn.

Virksomhederne voksede stærkt og beskæftigede midt i 1960'erne over 500 medarbejdere. Det blev svært at skaffe arbejdskraft nok i Glyngøre, så der blev oprettet en rejepilleafdeling i Højslev og en fabrik i Thy. Der blev også oprettet en filial i Harreslev for at have foden indenfor på det tyske marked og senere Fællesmarkedet. Få år før sin død i 1980 overlod Tage Priess styret til sine tre sønner.[6] Men nu blev det svære tider for dansk fiskeindustri, og sønnerne måtte sælge virksomhederne i henholdsvis 1987 og 1991.

Varemærkerne Glyngøre m.v. bruges stadig i detailhandelen, men resterne af byens fiskeindustri ejes nu af Royal Greenland, som planlægger at flytte den sidste produktion til Aalborg inden påske 2013. Halvdelen af de 65 medarbejdere får tilbudt at flytte med.[7]

LO's formand Harald Børsting startede som læredreng på Priess & Co og var tillidsmand 1974-80.

JamoRediger

Et andet stort industrieventyr i Glyngøre var højtalerfabrikken Jamo. Navnet er dannet af forbogstaverne i JAkobsen og MOrtensen. Preben Jakobsen var uddannet snedker og havde arbejdet med elektronik som værnepligtig på Flyvestation Karup. Han lavede i starten kabinetter, men fra 1966 også hele højtalere. Han allierede sig i 1968 med sin svoger Julius Mortensen, der var sælger og uddannet på Glyngøre Fiskeindustri.

Jamo voksede stærkt og havde ved børsnoteringen i 1996 500 medarbejdere i Danmark. Fabrikken endte med at have 27.000 m2 under tag. I 2001, hvor Jamo var Europas største højtalerproducent, blev den solgt til en norsk kapitalfond, der flyttede hele produktionen til Kina.

Kapitalfondens planer slog fejl og konkursen truede, men Jamo blev i 2005 overtaget af det amerikanske Klipsch Audio. De store fabrikslokaler er i dag ramme om en lang række mindre virksomheder, bl.a. er Jamo Klipsch vendt tilbage til Glyngøre og har sin udviklingsafdeling i Jamohuset. [8]

Andre større virksomhederRediger

Et par af de største virksomheder er altså forsvundet eller væsentligt reduceret, men nye er dukket op, og Glyngøre har et af de mest betydelige industriområder i Skive kommune.

SKOV, der producerer ventilationsanlæg og produktionsstyringssystemer til fjerkræ- og svinebesætninger, startede på en herregård, hvor brødrene Kristen og Kjeld Skov producerede kyllinger og lavede deres eget ventilationsanlæg. Det begyndte de at sælge kommercielt i 1966, og i 1979 flyttede ventilationsafdelingen med 8 medarbejdere ind på en ny fabrik i Glyngøre. Det er i dag en virksomhed med 275 ansatte og godt 11.000 m2 under tag.[9]

Bodilsen Totalbyg blev grundlagt som arkitekt- og byggefirma i 1973 og flyttede til Glyngøre i 1974. Der har været både limtræs- og møbelproduktion, men i dag satses der på entreprenørvirksomheden, som beskæftiger omkring 100 medarbejdere.[10]

SeværdighederRediger

I Glyngøre finder man Sallingsund & Omegns Museumsforening, der holder til i den tidligere jernbanestation. Museet fungerer som egns- & kunstmuseum og har udstillinger om Glyngøres jernbane- og fiskerihistorie samt skiftende udstillinger.[11]

Nær ved havnen finder man også den romansk udseende Glyngøre Kirke, opført i 1919, da Glyngøre havde ca. 600 indbyggere. Nordvest for kirken står en mindesten for lokale søfolk, der under 2. verdenskrig mistede livet på havet.

Halkhoved Plantage er plantet omkring år 1900 langs vandet NØ for byen. Her er en af byens offentlige badestrande og afmærkede vandrestier.[12]

Fra Glyngøre til nabobyen Durup er der anlagt en 6 km lang planetsti i målestoksforholdet 1:1 mia. med "Solen" placeret ved turistinformationen i Glyngøre og den yderste planet "Pluto" i Durup.

KilderRediger

Eksterne kilder/henvisningerRediger