Go' morgen Danmark
Go' morgen Danmark er TV 2s morgenflade alle hverdage kl. 06:30 – 9:30 (genudsendes fra 9:30 til 12:00). Programmet sendes live fra Tivoli i København og produceres af Nordisk Film TV.
Go' Morgen Danmark | |
---|---|
Information | |
Originaltitel | Go' Morgen Danmark |
Genre | Morgenshow talkshow |
Medvirkende |
Heidi Frederikke Rasmussen Ida Wohlert David Guldager Steen Langeberg Mikkel Kryger |
Sprog | Dansk |
Sæsoner og afsnit | |
Antal afsnit | 5403 (pr. 1/12 2017) |
Produktion | |
Produktionsselskab | Nordisk Film TV |
Område | Hele Danmark |
Produktionsland | Danmark |
Producent |
Nordisk Film TV tidl.Skandinavisk Film Kompagni |
Teknisk information | |
Billedformat | 16:9 |
Udsendt | |
Oprindelig kanal | TV 2 |
Oprindelig sendt | 2. december 1996 |
Status | 25. år |
Kronologi og andet | |
Relaterede shows |
GO' Aften Danmark (2002-2019) Go’ Aften Live (2019-) Weekend Weekend |
Links | |
Go' Morgen Danmark på IMDb (engelsk) ![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Go' Morgen Danmarks værter: Louise Wolff, Adam Duvå Hall, Heidi Frederikke Rasmussen, Ida Wohlert, Steen Langeberg, Mikkel Kryger, Michèle Bellaiche.
HistorieRediger
Go' morgen Danmark blev sendt første gang mandag 2. december 1996. Programmets første værtspar var den erfarne tv-vært Michael Meyerheim og den unge, hidtil ukendte journaliststuderende Cecilie Frøkjær. Disse to dannede alene værtspar gennem de første to år, og først fra 1998 fik de assistance af Søren Kaster og Synne Garff. Siden da har der altid været fire faste værter på programmet, som danner værtspar to og to.
Morgen Nyhederne og Vejret blev de første år sendt som faste blokke hver hele og halve time. Første udsendelse var klokken 06:28[kilde mangler] og sidste udsendelse klokken 09:00.
Fra starten og frem til sommerpausen i 1997 blev programmet produceret fra De danske Filmstudier i Lyngby[kilde mangler]. Derefter flyttede studiet, som var indrettet som en lejlighed, til tv-studierne hos Studios på Amager[kilde mangler]. Ved årsskiftet 2001/2002 skiftede "Go' morgen Danmark" lokalitet til Hovedbanegården i midten af København. Herfra har programmet sendt lige siden.
I 2009 overgik hele produktionen til Nordisk Film,[1] hvorefter programmet blev lavet fuldstændig om med undtagelse af, at to af de tidligere morgenværter, Cecilie Frøkjær og Morten Resen, blev købt ud af deres gamle arbejdsplads på Skandinavisk Film Kompagni. Ved samme lejlighed blev Morgennyhederne afskaffet; nu sender nyhedskanalen TV2 News hver hele og halve time fra deres nyhedsstudie. Vejrværten kom nu ind i Go' Morgen Danmarks studie men er efterfølgende blevet rykket til TV2 på kvægtorvet.Udsendelsen begynder kl. 06.35 og slutter ca. kl. 09.30 med Nyheder fra TV2 News mellem hver af de 6 blokke Go' morgen Danmark sender.
KonkurrenterRediger
Morgen-TV i Danmark blev første gang set på den københavnske lokal-tv-station Kanal 2, der sendte Morgenflimmer fra 1984 til 1991.
En måned før Go' Morgen Danmarks premiere havde Go' morgen Premiere på TV3. Programmet blev produceret af Nordisk Film, men TV3's udgave blev aldrig så populær som Nordisk Film havde håbet og blev pillet af skærmen igen i 1997.
DR Morgen hed DRs morgen-tv fokuseret på Nyheder. DR Morgen sendte fra 2001 til 2006. Fra 2007 har DR1 sendt programmet Morgenhår med tegnefilm til de mindste med gode seertal blandt børnefamilierne[kilde mangler].
KritikRediger
Torsdag den 4. juni 2009 udtalte Kamilla Walsøe, i forbindelse med Sex & Samfunds kåring af Britta Thomsen som den mest sexede kandidat ved Europa-Parlamentsvalget 2009, at Britta Thomsen "tidligere var en mand". En udtalelse der intet hold havde i virkeligheden. TV2's redaktør på Go' Morgen Danmark, Jes Schrøder, kaldte efterfølgende episoden for "en 100 procent forbier", og forklarede at situationen opstod som følge af misforståelser og dårlig briefing af den pågældende vært.[2]
VærterRediger
Gennem tiden har der været mange værter på Go' Morgen Danmark[3][4]
Tidligere værterRediger
- Cecilie Frøkjær (1996-2009)
- Michael Meyerheim (1996–2006)
- Søren Kaster (1998–2000)
- Synne Garff (1998)
- Søren Vesterby (1996–1998)
- Steen Ankerdal (2001)
- Mette Lisby (1996–1997)
- Sarah-Cathrine Wandsø (1999)
- Jens Gaardbo (februar 2005)
- Torún Ellingsgaard (2005)
- Ole Stephensen (2002–2008)
- Anton Kjær (2003–2004)
- Nicola Baier (2003–2004)
- Tina Bilsbo (2001–2002)
- Mette Weyde (2002)
- Anette Kokholm (2003–2004)
- Henriette Honoré (2004–2006)
- Tina Nikolaisen (2006)
- Line Baun Danielsen (2006–2008)
- Jes Dorph-Petersen (2006–2007)
- Morten Resen (2007-5/2 - 2016)
- Anders Breinholt (2009-2010)
- Kamilla Walsøe (2009-2011)
- Mikkel Herforth (2011-2014)
- Mikkel Beha Erichsen (sommeren 2010-31/12 2015)
- Katrine Hertz Mortensen (september 2010-2014)
- Stéphanie Surrugue (efteråret 2014-26/6 2015)
- Gertrud Højlund (15/8 2015-8/11 2015)
- Karin Cruz Forsstrøm (februar 2014-15/7 2016)
- Morten Ankerdal (Under Vinter-OL 2010, 2014-2018)
- Michael Robak (19/2 2016-24/9 2018)
- Pelle Hvenegaard (2012)[5]
- Lisbeth Østergaard (juli-september 2010 og siden ultimo 2010) (sommeren 2011)
- Jacob Wilson (2011)
- Mikkel Herforth (2011-2012)[5]
- Ibi Støving (2012-januar 2014)[5]
- Morten Resen (2012)[5]
- Lisbeth Østergaard (2012)[5]
- Jes Dorph-Petersen (28/03 2020-5/1 2021)
- Janni Pedersen (20/04-2020-nu)
- Mikkel Beha Erichsen
- Lisbeth Østergaard
- Mikkel Herforth (Vikar)
- Puk Elgård (15/2 2015-2021)
Nuværende værterRediger
- Ida Wohlert (3/8 2009-nu)
- Michèle Bellaiche (1/1-2011-nu)
- Mikkel Kryger (august 2012-nu)
- Steen Langeberg (13/4 2015-nu)
- Louise Wolff (1/6 2015-nu)
- Heidi Frederikke Rasmussen (19/9 2016-nu)
- Adam Duvå Hall (3/12 2018-nu)
- David Guldager (2/1 2017-nu VIKAR)
Go' Sommer Danmark havde premiere 4. juli 2011, men fungere nu (2021) som en del af den ordinære Go' morgen Danmark sending.
Go' Morgen Danmark – WeekendRediger
Fra 18. august 2012 har Go' Morgen Danmark også sendt i weekenden, hvor der sendes fra 8:00-12:00
Værter på Go' Morgen Danmark – WeekendRediger
Go'-eksperterRediger
Kokke | Claus Holm, Henrik Jyrk, Magnus Laier Sonne, Mikkel Egelund, Hannah Grant, Mette Blomsterberg, Louisa Lorang |
Spilanmelder | Thomas Bense |
Børne- og Familieekspert | Sofie Münster |
Gadgetsekspert | David Guldager |
Bilekspert | Christian Grau,
Karsten Meyland Lemche |
Social Media Ekspert | Morten Saxnæs |
Eksterne henvisningerRediger
- Go.tv2.dk
- GO' Arkiveret 19. juni 2017 hos Wayback Machine – Portalen for programmet
- GO' Morgen Danmark på Internet Movie Database (engelsk)
- GO' Morgen Danmark hos The Movie Database (engelsk)
ReferencerRediger
- ^ "Nordisk Film vandt Go' morgen Danmark". MediaWatch. 24. juni 2008. Arkiveret fra originalen 4. august 2008. Hentet 20. maj 2009.
- ^ "Se video: Sådan opstod kønsforvirringen". Arkiveret fra originalen 11. juni 2009. Hentet 8. juni 2009.
- ^ En overgang var der et segment inden hovedudsendelsen med børneværter (på Go' Morgen).
- ^ Dorph-Petersen, Jes (28/11-2006) "UPZZZ – og undskyld, Mette, Mette & Tina" (Webside ikke længere tilgængelig) blog.tv2.dk.
- ^ a b c d e tvtid.dk - Næsten ingen sommer-genudsendelser på TV 2 - nyt om tv