Åbn hovedmenuen
Den Gram-positive Miltbrand-bakterie (violette stave) i et præparat af rygmarvsvæske. Hvis der var Gram-negative arter til stede, ville de fremtræde i lyserødt. (De andre celler er hvide blodlegemer.)
Gram-positive og Gram-negative bacterier skelnes ved hjælp af strukturen af deres cellevæg
Strukturen af den Gram-positive cellevæg
Strukturen af den Gram-negative cellevæg

Gramfarvningen af bakterier er en metode, som gør det muligt at lave en grundlæggende inddeling af bakterier ud fra forhold i deres cellevægge. Metoden blev beskrevet i 1884 af den danske læge Hans Christian Gram 18531938.

Indholdsfortegnelse

FarvemetodenRediger

Farvemetoden[1] inddeler bakterier i ”Gram-positive” og ”Gram-negative”. Gramfarvningen drejer sig om, hvordan bakterier lader sig indfarve med et violet farvestof, krystalviolet, nemlig sådan at de Gram-positive bakterier vil fremtræde med blå eller violet farve under et mikroskop, mens de Gram-negative vil være røde eller lyserøde (de kontrastfarves med et rødt eller orange farvestof - typisk carbolfuschin). Syrefaste bakterier kan ikke klassificeres indenfor denne inddeling, dette gælder for eksempel Mykobakterier (tuberkulose).

Gram-negative og Gram-positive bakterier adskiller sig generelt ved opbygningen af cellevægsstrukturen. De Gram-negative er opbygget af en membran og et ydre peptidoglycanlag. De har endvidere en ydre membran med et højt indhold af LPS, dvs. lipopolysaccharid. Rummet mellem de to membraner med peptidoglycanlaget kaldes det periplasmatiske rum. De Gram-positive bakterier har ikke nogen ydre membran. Denne forskel betyder, at bakterierne antager forskellig farve ved Gram-farvning.

Penicillin har generelt bedst virkning på gram-positive bakterier, men det afhænger af den anvendte type penicillin, og der er undtagelser fra denne regel. Det skyldes, at penicillin forstyrrer opbygningen af bakteriernes cellevæg, specifikt peptidoglycan-molekylerne. Mange bakterier har desuden udviklet resistens mod penicillin.

Gram-positiveRediger

Man finder almindeligvis følgende kendetegn hos de Gram-positive bakterier:

  1. En meget tyk cellevæg, bestående af peptido-glycan
  2. Hvis bakterien har en flagel, har denne to støttende ringe
  3. Der findes teikoidsyrer, der virker som chelater og i visse tilfælde som klæbestof
  4. Der er ingen lipoproteiner

Eksempler på Gram-positive bakterierRediger

Typiske gram-positive bakterier er:

Gram-negativeRediger

Man finder almindeligvis følgende kendetegn hos de Gram-negative bakterier:

  1. Cellevæggen indeholder nogle få lag af peptidoglycan
  2. Cellerne er omgivet af en ydre membran, der består af lipopolysaccharider; disse omgiver peptidoglycan-lagene.
  3. I den ydre membran findes poriner, der virker som porer for bestemte molekyler.
  4. Der findes et "periplasmatisk mellemrum" mellem cellevæggen og den ydre membran.
  5. Hvis der findes en flagel, har den fire støtteringe i stedet for to .
  6. Der er ingen teikoidsyrer.
  7. Lipoproteiner er fæstnet til polysakkaridstrukturen.

Eksempler på gram-negative bakterierRediger

Disse udgøres af et stort antal forskelligartede bakterier, som ofte tilhører tarmfloraen eller er direkte sygdomsfremkaldende for mennesker.

Andre farvemetoderRediger

LitteraturRediger

  • H. C. J. Gram: Über die isolierte Färbung der Schizomyceten in Schnitt- und Trockenpräparaten. Fortschr. Med. 2 (1884), 135-139.
  • ^ Gram negative og Gram positive bakterier. Biosite