Gravestok
En gravestok var et hurtigt tillavet og simpelt, men praktiskt og vidt udbredt graveredskab tidligere brugt af indianske kvinder i navnlig præriestammerne.[1] Desuden indgik gravestokke som vigtige dele af visse hellige bundter.[1]
.png)
Gravestokken redigér
Agerbrugerne i hidatsa stammen brugte en gravestok af rød-ask (Fraxinus pennsylvanica).[2] Et tilpas tykt og let bøjet ungtræ blev skåret over tæt ved roden. Den tykke ende blev snittet i form af en trekantet spids, der kortvarigt blev udsat for ild for at hærde den.[3]
Flathead kvinder i Rocky Mountains bjergdale kunne forsyne gravestokken med et påsat håndtag, der var forsynet med et hul i midten til den øverste ende af gravestokken.[4] Selve stokken var typisk lavet af ellebladet bærmispel (Amelanchier alnifolia) og var 60-75 cm lang.[5]
Både bannock – og shoshone indianernes gravestokke kunne været fremstillet af horn, f.eks. gevirer fra wapiti-hjorte.[5]
Gravestokkens brug redigér
.png)
Gravestokken kom navnlig i brug, når kvinder gravede prærieroer (Psoralea esculenta), vilde gulerødder (Leptoaenia multifida) og andre spiselige rødder frem af præriejorden.[6] Under crowernes tobaks-ceremoni, hvor små bede blev plantet til med hellige tobaksfrø, fungerede isatte gravestokke som skelpæle.[7] Crow kvinder i sorg angav med et varierende antal sorte striber på gravestokken, hvor mange årstider de ville sørge over en afdød.[8] Når der skulle laves huller til stolperne i en ny jordhytte, gravede hidatsaerne jorden op med bl.a. gravestokke, og stokkene blev også brugt som løftestænger til at flytte stolperne på jorden med.[9]
Under arapahoernes soldans var en indviet gravestok fastgjort i centerstolpens forgrening øverst.[10] En kvinde udstyret med bl.a en gravestok indtog en central rolle i Blackfoot soldansen.[11]
Referencer redigér
- ^ a b Wissler, Clark: North American Indians of the Plains. New York, 1920.
- ^ Wilson, Gilbert L.: Buffalo Bird Womans Garden. As Told To Gilbert L. Wilson. St. Paul, 1987.
- ^ Wilson, Gilbert L.: Waheenee. An Indian Girl’s Story told by herself to Gilbert L. Wilson. Lincoln and London, 1981.
- ^ Peterson, Jacqueline with Laura Peers: Sacred Encounters. Father De Smet and the Indians of the Rocky Mountain West. Norman and London, 1993.
- ^ a b Nabokov, Peter and Lawrence Loendorf: American Indians and Yellowstone National Park. A Documentary Overview. Yellowstone National Park, 2002.
- ^ Linderman, Frank B.: Pretty-shield. Medicine Woman of the Crows. Lincoln and London. 1974.
- ^ Lowie, Robert H.: The Crow Indians. Lincoln and London. 1983.
- ^ Bauerle, Phenocia: The Way of the Warrior. Stories of the Crow People. Compiled and Translated by Henry Old Coyote and Barney Old Coyote, Jr. Lincoln and London. 2003
- ^ Gilman, Carolyn and Mary Jane Schneider: The Way to Independence. Memories of a Hidatsa Indian Family, 1840-1920. St. Paul, 1987.
- ^ Dorsey, George A.: The Arapaho Sun Dance: The Ceremony of the Offerings Lodge. Field Columbian Museum. Publication 75. Anthropological Series, Vol. IV. Chicago, 1903.
- ^ Wissler, Clark: The Sun Dance of the Blackfoot Indians. Anthropoligical Papers of the American Museum of Natural History. Vol. XVI, Part III. New York, 1918.
